JesajaKapittel 2

Ordet som Jesaja, son til Amots, såg om Juda og Jerusalem:
Ordet som Jesaja, sønn av Amots, så om Juda og Jerusalem:
I dei siste dagane skal det henda at fjellet der Herrens hus står, skal vera grunnfesta på toppen av fjella og lyftast opp over haugane. Alle folkeslag skal strøyma dit.
I de siste dager skal det skje at fjellet der Herrens hus står, skal være grunnfestet som det høyeste av fjellene og hevet over alle høyder. Alle folkeslag skal strømme dit.
Mange folk skal gå av stad og seia: «Kom, lat oss gå opp til Herrens fjell, til huset åt Jakobs Gud! Han skal læra oss vegane sine, så vi kan ferdast på stigane hans.» For frå Sion skal læra gå ut, og Herrens ord frå Jerusalem.
Mange folk skal gå av sted og si: «Kom, la oss dra opp til Herrens fjell, til Jakobs Guds hus! Han skal lære oss sine veier, så vi kan vandre på hans stier.» For fra Sion skal loven gå ut, og Herrens ord fra Jerusalem.
Han skal døma mellom folkeslaga og skipa rett for mange folk. Dei skal smia sverda sine om til plogjern og spyda sine til vingardsknivar. Ikkje skal folkeslag lyfta sverd mot folkeslag, og dei skal ikkje lenger læra seg krig.
Han skal dømme mellom folkeslagene og avsi dom for mange folk. De skal smi sine sverd om til plogskjær og sine spyd til vingårdskniver. Folk skal ikke lenger løfte sverd mot folk, og de skal ikke lenger lære å føre krig.
Kom, Jakobs hus, lat oss ferdast i lyset frå Herren!
Jakobs hus, kom, la oss vandre i Herrens lys!
For du har forlate folket ditt, Jakobs hus, fordi dei er fulle av skikkar frå Austen og driv med spådomskunst som filistrane, og dei slår seg saman med born av framande.
For du har forkastet ditt folk, Jakobs hus, fordi de er fulle av skikker fra Østen og driver spådomskunst som filisterne, og de inngår avtaler med fremmede.
Landet deira er fullt av sølv og gull, det er ingen ende på skattane deira. Landet deira er fullt av hestar, det er ingen ende på vognene deira.
Landet deres er fullt av sølv og gull, og det er ingen ende på deres skatter. Landet deres er fullt av hester, og det er ingen ende på deres vogner.
Landet deira er fullt av avgudar. Dei bøyer seg for verket av sine eigne hender, for det fingrane deira har laga.
Landet deres er fullt av avgudsbilder. De tilber sine egne henders verk, det som deres fingre har laget.
Mennesket vert bøygd ned, mannen vert audmjuka – tilgjev dei ikkje!
Mennesket blir bøyd ned, og mannen blir ydmyket – tilgi dem ikke!
Gå inn i berget og gøym deg i støvet for redsla frå Herren og for glansen av hans majestet!
Gå inn i klippen og skjul deg i støvet for Herrens fryktinngytende nærvær og for hans majestetiske herlighet!
Dei stolte augo til mennesket skal audmjukast, og det høge hjå menn skal bøyast ned. Herren åleine skal vera opphøgd den dagen.
Menneskets hovmodige øyne skal ydmykes, og menns stolthet skal bøyes ned. Herren alene skal være opphøyet på den dagen.
For Herren over hærskarane har ein dag mot alt som er stolt og høgt, mot alt som er opphøgd – det skal audmjukast –
For Herren over hærskarene har en dag mot alle stolte og hovmodige, mot alle som er opphøyet – de skal bli ydmyket –
mot alle dei høge og ranke sedrane i Libanon, og mot alle eikene i Basan,
mot alle Libanons høye og stolte sedrer og mot alle Basans eiker,
mot alle dei høge fjella og mot alle dei opphøgde haugane,
mot alle de høye fjell og mot alle de stolte høyder,
mot kvart høgt tårn og mot kvar fast mur,
mot hvert høyt tårn og mot hver befestet mur,
mot alle Tarsis-skipa og mot alle dei fagre fartøya.
mot alle Tarsis-skipene og mot alle kostbare skuter.
Menneskets hovmod skal bøyast ned, og det høge hjå menn skal audmjukast. Herren åleine skal vera opphøgd den dagen.
Menneskets hovmod skal bøyes ned, og menns stolthet skal ydmykes. Herren alene skal være opphøyet på den dagen.
Avgudane skal heilt og fullt kverva.
Avgudene skal forsvinne helt og fullt.
Dei skal gå inn i fjellholer og i jordhol for redsla frå Herren og for glansen av hans herlegdom, når han reiser seg for å skaka jorda.
Folk skal gå inn i klippehulene og i jordgangene for Herrens fryktinngytende nærvær og for hans majestetiske herlighet, når han reiser seg for å ryste jorden.
Den dagen skal mennesket kasta bort sølvavgudane sine og gullavgudane sine, som dei laga for å tilbe, kasta dei til moldvarpane og flaggermusene,
På den dagen skal mennesket kaste bort sine sølvavguder og gullguder, som de laget for å tilbe, til muldvarpene og flaggermusene.
for å gå inn i fjellsprekker og bergkløfter for redsla frå Herren og for glansen av hans herlegdom, når han reiser seg for å skaka jorda.
De skal flykte inn i klippesprekker og fjellkløfter for Herrens fryktinngytende nærvær og for hans majestetiske herlighet, når han reiser seg for å ryste jorden.
Hald opp med å stola på mennesket, som berre har ein pust i nasen. For kva er det vel verdt?
Hold opp med å stole på mennesket, som bare har pust i sin nese. For hva er vel et menneske verdt?