FLOGVIT
.bible

JesajaKapittel 25

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Herre, du er min Gud. Eg vil opphøgja deg, eg vil prisa namnet ditt, for du har gjort underfulle ting. Dine råd frå gammal tid er truskap og sanning.
יְהוָ֤ה אֱלֹהַי֙ אַתָּ֔ה אֲרֽוֹמִמְךָ֙ אוֹדֶ֣ה שִׁמְךָ֔ כִּ֥י עָשִׂ֖יתָ פֶּ֑לֶא עֵצ֥וֹת מֵֽרָח֖וֹק אֱמ֥וּנָה אֹֽמֶן׃ ‬
For du har gjort byen til ein steinhaug, den faste borga til ein ruinhaug. Framande sitt palass er ikkje lenger ein by, det skal aldri meir byggjast opp att.
כִּ֣י שַׂ֤מְתָּ מֵעִיר֙ לַגָּ֔ל קִרְיָ֥ה בְצוּרָ֖ה לְמַפֵּלָ֑ה אַרְמ֤וֹן זָרִים֙ מֵעִ֔יר לְעוֹלָ֖ם לֹ֥א יִבָּנֶֽה׃ ‬
Difor skal eit mektig folk æra deg, byane til valdsame folkeslag skal frykta deg.
עַל־כֵּ֖ן יְכַבְּד֣וּךָ עַם־עָ֑ז קִרְיַ֛ת גּוֹיִ֥ם עָרִיצִ֖ים יִירָאֽוּךָ׃ ‬
For du har vore eit vern for den fattige, eit vern for den naudlidande i hans naud, eit ly mot stormen, ein skugge mot heten. For dei valdsame si ande er som ein storm mot ein vegg.
כִּֽי־הָיִ֨יתָ מָע֥וֹז לַדָּ֛ל מָע֥וֹז לָאֶבְי֖וֹן בַּצַּר־ל֑וֹ מַחְסֶ֤ה מִזֶּ֙רֶם֙ צֵ֣ל מֵחֹ֔רֶב כִּ֛י ר֥וּחַ עָרִיצִ֖ים כְּזֶ֥רֶם קִֽיר׃ ‬
Som hete i eit tørt land dempar du larmen frå dei framande. Som hete blir dempa av skyskuggen, slik blir triumfsongen til dei valdsame stilna.
כְּחֹ֣רֶב בְּצָי֔וֹן שְׁא֥וֹן זָרִ֖ים תַּכְנִ֑יעַ חֹ֚רֶב בְּצֵ֣ל עָ֔ב זְמִ֥יר עָֽרִיצִ֖ים יַעֲנֶֽה׃ פ ‬
Herren over hærskarane skal på dette fjellet laga eit gjestebod for alle folk, eit gjestebod med feite rettar, eit gjestebod med god vin, med feite, mergfulle rettar og klåra, vellagra vin.
וְעָשָׂה֩ יְהוָ֨ה צְבָא֜וֹת לְכָל־הָֽעַמִּים֙ בָּהָ֣ר הַזֶּ֔ה מִשְׁתֵּ֥ה שְׁמָנִ֖ים מִשְׁתֵּ֣ה שְׁמָרִ֑ים שְׁמָנִים֙ מְמֻ֣חָיִ֔ם שְׁמָרִ֖ים מְזֻקָּקִֽים׃ ‬
Og på dette fjellet skal han svelgja sløret som dekkjer alle folk, dekket som er kasta over alle folkeslag.
וּבִלַּע֙ בָּהָ֣ר הַזֶּ֔ה פְּנֵֽי־הַלּ֥וֹט ׀ הַלּ֖וֹט עַל־כָּל־הָֽעַמִּ֑ים וְהַמַּסֵּכָ֥ה הַנְּסוּכָ֖ה עַל־כָּל־הַגּוֹיִֽם׃ ‬
Han skal svelgja døden for alltid. Herren Gud skal tørka bort tårene frå alle andlet, og skamma til folket sitt skal han ta bort frå heile jorda. For Herren har tala.
בִּלַּ֤ע הַמָּ֙וֶת֙ לָנֶ֔צַח וּמָחָ֨ה אֲדֹנָ֧י יְהוִ֛ה דִּמְעָ֖ה מֵעַ֣ל כָּל־פָּנִ֑ים וְחֶרְפַּ֣ת עַמּ֗וֹ יָסִיר֙ מֵעַ֣ל כָּל־הָאָ֔רֶץ כִּ֥י יְהוָ֖ה דִּבֵּֽר׃ פ ‬
På den dagen skal dei seia: Sjå, dette er vår Gud! Vi venta på han, og han frelste oss. Dette er Herren, vi venta på han. Lat oss jubla og gleda oss over frelsa hans!
וְאָמַר֙ בַּיּ֣וֹם הַה֔וּא הִנֵּ֨ה אֱלֹהֵ֥ינוּ זֶ֛ה קִוִּ֥ינוּ ל֖וֹ וְיֽוֹשִׁיעֵ֑נוּ זֶ֤ה יְהוָה֙ קִוִּ֣ינוּ ל֔וֹ נָגִ֥ילָה וְנִשְׂמְחָ֖ה בִּישׁוּעָתֽוֹ׃ ‬
For Herrens hand skal kvila over dette fjellet, men Moab skal trakkast ned der han er, som halm blir trakka ned i møkavatn.
כִּֽי־תָנ֥וּחַ יַד־יְהוָ֖ה בָּהָ֣ר הַזֶּ֑ה וְנָדוֹ֤‪[t]‬שׁ מוֹאָב֙ תַּחְתָּ֔יו כְּהִדּ֥וּשׁ מַתְבֵּ֖ן *במי **בְּמ֥וֹ מַדְמֵנָֽה׃ ‬
Moab skal breia ut hendene sine midt i det, slik ein symjar breier dei ut for å symja. Men Herren skal gjera ende på stoltheita hans saman med hendene sine grep.
וּפֵרַ֤שׂ יָדָיו֙ בְּקִרְבּ֔וֹ כַּאֲשֶׁ֛ר יְפָרֵ֥שׂ הַשֹּׂחֶ֖ה לִשְׂח֑וֹת וְהִשְׁפִּיל֙ גַּֽאֲוָת֔וֹ עִ֖ם אָרְבּ֥וֹת יָדָֽיו׃ ‬
Og den høge festninga med murane dine skal han bøya ned, audmjuka og støyta til jorda, ned i støvet.
וּמִבְצַ֞ר מִשְׂגַּ֣ב חוֹמֹתֶ֗יךָ הֵשַׁ֥ח הִשְׁפִּ֛יל הִגִּ֥יעַ לָאָ֖רֶץ עַד־עָפָֽר׃ ס ‬
←→