Profetane
Kallet til rettferdighet og folkets avvisning
Herren krever sanne dommer og omsorg for de svake – enker, foreldreløse, fremmede og fattige – men folket nektet å lytte, viste trassig skulder og gjorde hjertet hardt som diamant. Som følge av at de ignorerte loven og ordene fra de tidligere profetene, kom Herrens store vrede: de ble virvlet bort blant folkeslagene, og det herlige landet ble lagt øde Sakarja 7:8-14.
Sakarja 7,8-14
8Ordet frå Herren kom til Sakarja:
וַֽיְהִי֙ דְּבַר־יְהוָ֔ה אֶל־זְכַרְיָ֖ה לֵאמֹֽר׃
9«Så seier Herren over hærskarane: Døm rettferdig og sant, og vis godleik og miskunn mot kvarandre.
כֹּ֥ה אָמַ֛ר יְהוָ֥ה צְבָא֖וֹת לֵאמֹ֑ר מִשְׁפַּ֤ט אֱמֶת֙ שְׁפֹ֔טוּ וְחֶ֣סֶד וְרַֽחֲמִ֔ים עֲשׂ֖וּ אִ֥ישׁ אֶת־אָחִֽיו׃
10Undertrykk ikkje enkjer og farlause, innflyttarar og fattige. Tenk ikkje ut vondt mot kvarandre i hjarta dykkar.
וְאַלְמָנָ֧ה וְיָת֛וֹם גֵּ֥ר וְעָנִ֖י אַֽל־תַּעֲשֹׁ֑קוּ וְרָעַת֙ אִ֣ישׁ אָחִ֔יו אַֽל־תַּחְשְׁב֖וּ בִּלְבַבְכֶֽם׃
11Men dei nekta å høyra etter. Dei vende ryggen til i trass og gjorde øyra sine tunghøyrde.
וַיְמָאֲנ֣וּ לְהַקְשִׁ֔יב וַיִּתְּנ֥וּ כָתֵ֖ף סֹרָ֑רֶת וְאָזְנֵיהֶ֖ם הִכְבִּ֥ידוּ מִשְּׁמֽוֹעַ׃
12Dei gjorde hjarta sitt hardt som diamant, så dei ikkje høyrde lova og orda som Herren over hærskarane hadde sendt ved sin Ande gjennom dei tidlegare profetane. Difor kom det stor vreide frå Herren over hærskarane.
וְלִבָּ֞ם שָׂ֣מוּ שָׁמִ֗יר מִ֠שְּׁמוֹעַ אֶת־הַתּוֹרָ֤ה וְאֶת־הַדְּבָרִים֙ אֲשֶׁ֨ר שָׁלַ֜ח יְהוָ֤ה צְבָאוֹת֙ בְּרוּח֔וֹ בְּיַ֖ד הַנְּבִיאִ֣ים הָרִֽאשֹׁנִ֑ים וַֽיְהִי֙ קֶ֣צֶף גָּד֔וֹל מֵאֵ֖ת יְהוָ֥ה צְבָאֽוֹת׃
13Liksom han ropa og dei ikkje høyrde, slik skal dei ropa og eg ikkje høyra, seier Herren over hærskarane.
וַיְהִ֥י כַאֲשֶׁר־קָרָ֖א וְלֹ֣א שָׁמֵ֑עוּ כֵּ֤ן יִקְרְאוּ֙ וְלֹ֣א אֶשְׁמָ֔ע אָמַ֖ר יְהוָ֥ה צְבָאֽוֹת׃
14Eg spreidde dei som i ein storm blant alle folkeslaga som dei ikkje kjende. Landet låg øydelagt etter dei, så ingen drog gjennom det. Slik gjorde dei det fagre landet til ei øydemark.»
וְאֵ֣סָעֲרֵ֗ם עַ֤ל כָּל־הַגּוֹיִם֙ אֲשֶׁ֣ר לֹֽא־יְדָע֔וּם וְהָאָ֙רֶץ֙ נָשַׁ֣מָּה אַֽחֲרֵיהֶ֔ם מֵֽעֹבֵ֖ר וּמִשָּׁ֑ב וַיָּשִׂ֥ימוּ אֶֽרֶץ־חֶמְדָּ֖ה לְשַׁמָּֽה׃ פ