Profetane
Trøst til Jerusalem om beruselsens beger
Jerusalem, som har drukket av Herrens vredes beger til siste dråpe, blir trøstet med løftet om at begeret skal tas fra henne og gis til hennes undertrykkere. Gud lover å fjerne sorgen og gi frihet til de som lå avmektige, og å gjenopprette folket som sitt eget Jesaja 51:17-23.
Jesaja 51,17-23
17Vakna, vakna, reis deg, Jerusalem! Du som har drukke vreidebegeret frå Herrens hand. Begeret som får deg til å raga, har du drukke til botns.
הִתְעוֹרְרִ֣י הִֽתְעוֹרְרִ֗י ק֚וּמִי יְר֣וּשָׁלִַ֔ם אֲשֶׁ֥ר שָׁתִ֛ית מִיַּ֥ד יְהוָ֖ה אֶת־כּ֣וֹס חֲמָת֑וֹ אֶת־קֻבַּ֜עַת כּ֧וֹס הַתַּרְעֵלָ֛ה שָׁתִ֖ית מָצִֽית׃
18Det er ingen av alle sønene ho har fødd, som leier henne. Det er ingen av alle sønene ho har fostra opp, som tek henne i handa.
אֵין־מְנַהֵ֣ל לָ֔הּ מִכָּל־בָּנִ֖ים יָלָ֑דָה וְאֵ֤ין מַחֲזִיק֙ בְּיָדָ֔הּ מִכָּל־בָּנִ֖ים גִּדֵּֽלָה׃
19Desse to tinga har råka deg – kven har medkjensle med deg? Øydelegging og undergang, svolt og sverd – kven kan trøysta deg?
שְׁתַּ֤יִם הֵ֙נָּה֙ קֹֽרְאֹתַ֔יִךְ מִ֖י יָנ֣וּד לָ֑ךְ הַשֹּׁ֧ד וְהַשֶּׁ֛בֶר וְהָרָעָ֥ב וְהַחֶ֖רֶב מִ֥י אֲנַחֲמֵֽךְ׃
20Sønene dine har svima av og ligg ved kvart gatehjørne, som ein villokse i eit nett. Dei er fulle av Herrens vreide, av refsa frå din Gud.
בָּנַ֜יִךְ עֻלְּפ֥וּ שָׁכְב֛וּ בְּרֹ֥אשׁ כָּל־חוּצ֖וֹת כְּת֣וֹא מִכְמָ֑ר הַֽמְלֵאִ֥ים חֲמַת־יְהוָ֖ה גַּעֲרַ֥ת אֱלֹהָֽיִךְ׃
21Difor, høyr dette, du lidande, du som er drukken, men ikkje av vin.
לָכֵ֛ן שִׁמְעִי־נָ֥א זֹ֖את עֲנִיָּ֑ה וּשְׁכֻרַ֖ת וְלֹ֥א מִיָּֽיִן׃ ס
22Så seier din Herre, Herren, din Gud som fører saka for folket sitt: Sjå, eg tek frå di hand det begeret som får deg til å raga. Vreidebegeret mitt skal du ikkje drikka meir.
כֹּֽה־אָמַ֞ר אֲדֹנַ֣יִךְ יְהוָ֗ה וֵאלֹהַ֙יִךְ֙ יָרִ֣יב עַמּ֔וֹ הִנֵּ֥ה לָקַ֛חְתִּי מִיָּדֵ֖ךְ אֶת־כּ֣וֹס הַתַּרְעֵלָ֑ה אֶת־קֻבַּ֙עַת֙ כּ֣וֹס חֲמָתִ֔י לֹא־תוֹסִ֥יפִי לִשְׁתּוֹתָ֖הּ עֽוֹד׃
23Eg skal gje det i handa på dei som plaga deg, dei som sa til deg: Bøy deg ned så vi kan gå over! Og du la ryggen din som jorda, som ei gate for dei som gjekk over.
וְשַׂמְתִּ֙יהָ֙ בְּיַד־מוֹגַ֔יִךְ אֲשֶׁר־אָמְר֥וּ לְנַפְשֵׁ֖ךְ שְׁחִ֣י וְנַעֲבֹ֑רָה וַתָּשִׂ֤ימִי כָאָ֙רֶץ֙ גֵּוֵ֔ךְ וְכַח֖וּץ לַעֹבְרִֽים׃ ס