Skjærtorsdag
Salme
Herren kom meg til hjelp
Sal 116,1-14
116:1Eg elskar at Herren høyrer røysta mi, mine bøner om nåde. 2Han bøygde øyret sitt til meg, og eg vil ropa til han så lenge eg lever. 3Dødens band omslutta meg, og dødsrikets trengsler fann meg. Eg fann naud og sorg. 4Då ropa eg på Herrens namn: «Å Herre, frels livet mitt!» 5Herren er nådig og rettferdig, vår Gud er full av miskunn. 6Herren vaktar dei einfalda. Eg var låg, men han frelste meg. 7Kom attende til kvila di, mi sjel, for Herren har gjort vel imot deg. 8For du har fridd sjela mi frå døden, auga mitt frå tårer og foten min frå fall. 9Eg skal vandra for Herrens åsyn i dei levandes land. 10Eg trudde, difor tala eg. Eg var djupt plaga. 11Eg sa i mi forfjamsing: «Kvart menneske er ein løgnar.» 12Kva skal eg gje Herren att for alt det gode han har gjort mot meg? 13Eg vil lyfta frelsebegeret og påkalla Herrens namn. 14Lovnadene mine til Herren vil eg halda, framfor heile folket hans.
Brev
Herrens måltid
1Kor 11,23-26
11:23For eg har teke imot frå Herren det som eg òg har gjeve vidare til dykk: At Herren Jesus, i den natta han vart sviken, tok eit brød, 24takka, braut det og sa: «Dette er kroppen min, som er for dykk. Gjer dette til minne om meg.» 25Like eins tok han begeret etter måltidet og sa: «Dette begeret er den nye pakta i blodet mitt. Gjer dette, kvar gong de drikk av det, til minne om meg.» 26For kvar gong de et dette brødet og drikk av begeret, forkynner de Herrens død til han kjem.
Evangelium
Jesus vasker disiplenes føtter
Joh 13,1-17
13:1Det var like før påskehøgtida, og Jesus visste at timen hans var komen då han skulle gå bort frå denne verda til Far sin. Han hadde elska sine eigne som var i verda, og han elska dei til det siste. 2Under kveldsmåltidet hadde djevelen alt lagt det i hjartet til Judas, son til Simon Iskariot, at han skulle svika Jesus. 3Jesus visste at Far hans hadde gjeve alt i hendene hans, og at han var komen frå Gud og skulle gå til Gud. 4Då reiste han seg frå måltidet, la av seg ytterkleda, tok eit handklede og batt det om seg. 5Så helte han vatn i eit fat og tok til å vaska føtene til læresveinane og tørka dei med handkledet han hadde bunde om seg. 6Han kom då til Simon Peter, som sa til han: «Herre, skal du vaska føtene mine?» 7Jesus svara han: «Det eg gjer, skjønar du ikkje no, men du skal forstå det seinare.» 8Peter sa til han: «Aldri i verda skal du vaska føtene mine!» Jesus svara: «Dersom eg ikkje vaskar deg, har du ingen del i meg.» 9Simon Peter sa til han: «Herre, ikkje berre føtene mine, men hendene og hovudet òg!» 10Jesus sa til han: «Den som har bada, treng berre å vaska føtene, elles er han heilt rein. Og de er reine, men ikkje alle.» 11For han visste kven som skulle svika han. Difor sa han: «Ikkje alle er reine.» 12Då han hadde vaska føtene deira og teke på seg kleda att og lagt seg til bords, sa han til dei: «Forstår de kva eg har gjort for dykk?» 13De kallar meg Meisteren og Herren, og det med rette, for det er eg. 14Når no eg, Herren og Meisteren, har vaska føtene dykkar, då skal de òg vaska føtene til kvarandre. 15Eg har gjeve dykk eit føredøme, så de skal gjera slik eg har gjort for dykk. 16Sanneleg, sanneleg, eg seier dykk: Ein tenar er ikkje større enn herren sin, og ein utsending er ikkje større enn den som sende han. 17Veit de dette, er de sæle om de gjer etter det.