FLOGVIT
.bible

OrdspråkeneKapittel 11

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Falsk vekt er avskyeleg for Herren, men rett vektstein gleder han.
מֹאזְנֵ֣י מִ֭רְמָה תּוֹעֲבַ֣ת יְהוָ֑ה וְאֶ֖בֶן שְׁלֵמָ֣ה רְצוֹנֽוֹ׃ ‬
Når hovmod kjem, følgjer skam, men hjå dei audmjuke er visdom.
בָּֽא־זָ֭דוֹן וַיָּבֹ֣א קָל֑וֹן וְֽאֶת־צְנוּעִ֥ים חָכְמָֽה׃ ‬
Dei rettvise blir leia av si rettskaffenheit, men dei trulause blir øydelagde av sin falskheit.
תֻּמַּ֣ת יְשָׁרִ֣ים תַּנְחֵ֑ם וְסֶ֖לֶף בּוֹגְדִ֣ים *ושדם **יְשָׁדֵּֽם׃ ‬
Rikdom hjelper ikkje på vreidens dag, men rettferd frelser frå døden.
לֹא־יוֹעִ֣יל ה֭וֹן בְּי֣וֹם עֶבְרָ֑ה וּ֝צְדָקָ֗ה תַּצִּ֥יל מִמָּֽוֶת׃ ‬
Den rettskafne si rettferd jamnar vegen hans, men den gudlause fell ved si eiga vondskap.
צִדְקַ֣ת תָּ֭מִים תְּיַשֵּׁ֣ר דַּרְכּ֑וֹ וּ֝בְרִשְׁעָת֗וֹ יִפֹּ֥ל רָשָֽׁע׃ ‬
Rettferda til dei ærlege frelser dei, men dei trulause blir fanga av sitt eige svik.
צִדְקַ֣ת יְ֭שָׁרִים תַּצִּילֵ֑ם וּ֝בְהַוַּ֗ת בֹּגְדִ֥ים יִלָּכֵֽדוּ׃ ‬
Når ein gudlaus mann døyr, går vona hans til grunne, og forhåpninga til dei urettferdige forgår.
בְּמ֤וֹת אָדָ֣ם רָ֭שָׁע תֹּאבַ֣ד תִּקְוָ֑ה וְתוֹחֶ֖לֶת אוֹנִ֣ים אָבָֽדָה׃ ‬
Den rettferdige blir fridd ut frå naud, og den gudlause kjem i hans stad.
צַ֭דִּיק מִצָּרָ֣ה נֶחֱלָ֑ץ וַיָּבֹ֖א רָשָׁ֣ע תַּחְתָּֽיו׃ ‬
Med munnen øydelegg hyklaren sin neste, men ved kunnskap blir dei rettferdige fria ut.
בְּפֶ֗ה חָ֭נֵף יַשְׁחִ֣ת רֵעֵ֑הוּ וּ֝בְדַ֗עַת צַדִּיקִ֥ים יֵחָלֵֽצוּ׃ ‬
Når det går dei rettferdige vel, jublar byen, og når dei gudlause går under, blir det gledesrop.
בְּט֣וּב צַ֭דִּיקִים תַּעֲלֹ֣ץ קִרְיָ֑ה וּבַאֲבֹ֖ד רְשָׁעִ֣ים רִנָּֽה׃ ‬
Ved velsigninga frå dei rettvise blir byen opphøgd, men munnen til dei gudlause riv han ned.
בְּבִרְכַּ֣ת יְ֭שָׁרִים תָּר֣וּם קָ֑רֶת וּבְפִ֥י רְ֝שָׁעִ֗ים תֵּהָרֵֽס׃ ‬
Den som vanærar nesten sin, manglar vit, men ein klok mann teier.
בָּז־לְרֵעֵ֥הוּ חֲסַר־לֵ֑ב וְאִ֖ישׁ תְּבוּנ֣וֹת יַחֲרִֽישׁ׃ ‬
Den som går med sladder, avslører løyndomar, men den som er trufast i ånda, dekkjer over saka.
הוֹלֵ֣ךְ רָ֭כִיל מְגַלֶּה־סּ֑וֹד וְנֶאֱמַן־ר֝֗וּחַ מְכַסֶּ֥ה דָבָֽר׃ ‬
Utan klok leiing fell eit folk, men der det er mange rådgjevarar, er det redning.
בְּאֵ֣ין תַּ֭חְבֻּלוֹת יִפָּל־עָ֑ם וּ֝תְשׁוּעָ֗ה בְּרֹ֣ב יוֹעֵֽץ׃ ‬
Den som går god for ein framand, får det ille, men den som hatar å gje handslag, er trygg.
רַע־יֵ֭רוֹעַ כִּי־עָ֣רַב זָ֑ר וְשֹׂנֵ֖א תֹקְעִ֣ים בּוֹטֵֽחַ׃ ‬
Ei nådefull kvinne vinn ære, medan valdsmenner berre held fast på rikdom.
אֵֽשֶׁת־חֵ֭ן תִּתְמֹ֣ךְ כָּב֑וֹד וְ֝עָרִיצִ֗ים יִתְמְכוּ־עֹֽשֶׁר׃ ‬
Ein mann som viser godleik, gjer vel mot seg sjølv, men den grustame skadar sin eigen kropp.
גֹּמֵ֣ל נַ֭פְשׁוֹ אִ֣ישׁ חָ֑סֶד וְעֹכֵ֥ר שְׁ֝אֵר֗וֹ אַכְזָרִֽי׃ ‬
Den gudlause tener falsk løn, men den som sår rettferd, får ei sann belønning.
רָשָׁ֗ע עֹשֶׂ֥ה פְעֻלַּת־שָׁ֑קֶר וְזֹרֵ֥עַ צְ֝דָקָ֗ה שֶׂ֣כֶר אֱמֶֽת׃ ‬
Sann rettferd fører til liv, men den som jagar etter det vonde, går mot sin eigen død.
כֵּן־צְדָקָ֥ה לְחַיִּ֑ים וּמְרַדֵּ֖ף רָעָ֣ה לְמוֹתֽוֹ׃ ‬
Dei med eit falskt hjarte er avskyelege for Herren, men dei som vandrar ulastande, gleder han.
תּוֹעֲבַ֣ת יְ֭הוָה עִקְּשֵׁי־לֵ֑ב וּ֝רְצוֹנ֗וֹ תְּמִ֣ימֵי דָֽרֶךְ׃ ‬
Hand på det: Den vonde blir ikkje utan straff, men ætta til dei rettferdige skal bli frelst.
יָ֣ד לְ֭יָד לֹא־יִנָּ֣קֶה רָּ֑ע וְזֶ֖רַע צַדִּיקִ֣ים נִמְלָֽט׃ ‬
Som ein gullring i trynet på ein gris er ei vakker kvinne utan vett.
נֶ֣זֶם זָ֭הָב בְּאַ֣ף חֲזִ֑יר אִשָּׁ֥ה יָ֝פָ֗ה וְסָ֣רַת טָֽעַם׃ ‬
Det dei rettferdige ønskjer, fører berre til godt, men vona til dei gudlause endar i vreide.
תַּאֲוַ֣ת צַדִּיקִ֣ים אַךְ־ט֑וֹב תִּקְוַ֖ת רְשָׁעִ֣ים עֶבְרָֽה׃ ‬
Somme strør ut og får likevel meir, andre held att meir enn rett er, men det blir berre til fattigdom.
יֵ֣שׁ מְ֭פַזֵּר וְנוֹסָ֥ף ע֑וֹד וְחוֹשֵׂ֥ךְ מִ֝יֹּ֗שֶׁר אַךְ־לְמַחְסֽוֹר׃ ‬
Den gåvmilde sjel skal trivast, og den som leskar andre, skal sjølv bli leska.
נֶֽפֶשׁ־בְּרָכָ֥ה תְדֻשָּׁ֑ן וּ֝מַרְוֶ֗ה גַּם־ה֥וּא יוֹרֶֽא׃ ‬
Den som held tilbake korn, blir forbanna av folket, men velsigning kjem over den som sel det.
מֹ֣נֵֽעַ בָּ֭ר יִקְּבֻ֣הוּ לְא֑וֹם וּ֝בְרָכָ֗ה לְרֹ֣אשׁ מַשְׁבִּֽיר׃ ‬
Den som søkjer det gode, finn velvilje, men den som leitar etter det vonde, over han kjem det.
שֹׁ֣חֵֽר ט֭וֹב יְבַקֵּ֣שׁ רָצ֑וֹן וְדֹרֵ֖שׁ רָעָ֣ה תְבוֹאֶֽנּוּ׃ ‬
Den som lit på rikdomen sin, skal falla, men dei rettferdige skal bløma som lauvet.
בּוֹטֵ֣חַ בְּ֭עָשְׁרוֹ ה֣וּא יִפֹּ֑ל וְ֝כֶעָלֶ֗ה צַדִּיקִ֥ים יִפְרָֽחוּ׃ ‬
Den som fører ulukke over sitt eige hus, skal arva vind, og dåren skal bli tenar for den vise.
עוֹכֵ֣ר בֵּ֭יתוֹ יִנְחַל־ר֑וּחַ וְעֶ֥בֶד אֱ֝וִ֗יל לַחֲכַם־לֵֽב׃ ‬
Frukta til den rettferdige er eit livstre, og den vise vinn menneske.
פְּֽרִי־צַ֭דִּיק עֵ֣ץ חַיִּ֑ים וְלֹקֵ֖חַ נְפָשׂ֣וֹת חָכָֽם׃ ‬
Sjå, den rettferdige får si løn på jorda, kor mykje meir då den gudlause og syndaren!
הֵ֣ן צַ֭דִּיק בָּאָ֣רֶץ יְשֻׁלָּ֑ם אַ֝֗ף כִּֽי־רָשָׁ֥ע וְחוֹטֵֽא׃ ‬
←→