FLOGVIT
.bible

SalmeneKapittel 59

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Til kormeisteren. «Øydelegg ikkje.» Ein miktam av David, då Saul sende menn som vakta huset for å drepa han.
לַמְנַצֵּ֣חַ אַל־תַּשְׁחֵת֮ לְדָוִ֢ד מִ֫כְתָּ֥ם בִּשְׁלֹ֥חַ שָׁא֑וּל וַֽיִּשְׁמְר֥וּ אֶת־הַ֝בַּ֗יִת לַהֲמִיתֽוֹ׃ ‬
Redd meg frå fiendane mine, min Gud! Vern meg mot dei som reiser seg mot meg!
הַצִּילֵ֖נִי מֵאֹיְבַ֥י ׀ אֱלֹהָ֑י מִּמִתְקוֹמְמַ֥י תְּשַׂגְּבֵֽנִי׃ ‬
Redd meg frå dei som gjer urett, og frels meg frå blodtørstige menn!
הַ֭צִּילֵנִי מִפֹּ֣עֲלֵי אָ֑וֶן וּֽמֵאַנְשֵׁ֥י דָ֝מִ֗ים הוֹשִׁיעֵֽנִי׃ ‬
Sjå, dei ligg på lur etter livet mitt! Sterke menn samlar seg mot meg, utan at eg har gjort brot eller synd, Herre.
כִּ֤י הִנֵּ֪ה אָֽרְב֡וּ לְנַפְשִׁ֗י יָג֣וּרוּ עָלַ֣י עַזִ֑ים לֹא־פִשְׁעִ֖י וְלֹא־חַטָּאתִ֣י יְהוָֽה׃ ‬
Utan skuld hjå meg spring dei og gjer seg klare. Vakna opp, kom meg i møte og sjå!
בְּֽלִי־עָ֭וֺן יְרוּצ֣וּן וְיִכּוֹנָ֑נוּ ע֖וּרָה לִקְרָאתִ֣י וּרְאֵה׃ ‬
Du, Herre Gud Sebaot, Israels Gud, vakna og straffa alle folkeslaga! Vis ikkje nåde mot nokon av dei trulause ugjerningsmennene. Sela.
וְאַתָּ֤ה יְהוָֽה־אֱלֹהִ֥ים ׀ צְבָא֡וֹת אֱלֹ֘הֵ֤י יִשְׂרָאֵ֗ל הָקִ֗יצָה לִפְקֹ֥ד כָּֽל־הַגּוֹיִ֑ם אַל־תָּחֹ֨ן כָּל־בֹּ֖גְדֵי אָ֣וֶן סֶֽלָה׃ ‬
Dei kjem att om kvelden, dei hyler som hundar og streifar omkring i byen.
יָשׁ֣וּבוּ לָ֭עֶרֶב יֶהֱמ֥וּ כַכָּ֗לֶב וִיס֥וֹבְבוּ עִֽיר׃ ‬
Sjå, det fløymer ut av munnen deira, sverd er på leppene deira, for dei tenkjer: «Kven høyrer oss?»
הִנֵּ֤ה ׀ יַבִּ֘יע֤וּן בְּפִיהֶ֗ם חֲ֭רָבוֹת בְּשִׂפְתוֹתֵיהֶ֑ם כִּי־מִ֥י שֹׁמֵֽעַ׃ ‬
Men du, Herre, ler av dei, du spottar alle folkeslaga.
וְאַתָּ֣ה יְ֭הוָה תִּשְׂחַק־לָ֑מוֹ תִּ֝לְעַ֗ג לְכָל־גּוֹיִֽם׃ ‬
Mi styrke, på deg vil eg venta, for Gud er mi trygge borg.
עֻ֭זּוֹ אֵלֶ֣יךָ אֶשְׁמֹ֑רָה כִּֽי־אֱ֝לֹהִ֗ים מִשְׂגַּבִּֽי׃ ‬
Min trufaste Gud kjem meg i møte, Gud lèt meg sjå ned på fiendane mine.
אֱלֹהֵ֣י *חסדו **חַסְדִּ֣י יְקַדְּמֵ֑נִי אֱ֝לֹהִ֗ים יַרְאֵ֥נִי בְשֹׁרְרָֽי׃ ‬
Drep dei ikkje, så folket mitt ikkje gløymer! Driv dei omkring med di makt og støyt dei ned, Herre, vårt skjold!
אַל־תַּהַרְגֵ֤ם ׀ פֶּֽן־יִשְׁכְּח֬וּ עַמִּ֗י הֲנִיעֵ֣מוֹ בְ֭חֵילְךָ וְהוֹרִידֵ֑מוֹ מָֽגִנֵּ֣נוּ אֲדֹנָֽי׃ ‬
Synda i munnen deira, ordet på leppene deira – lat dei fangast i sitt hovmod, for dei forbanningar og løgner dei fortel!
חַטַּאת־פִּ֗ימוֹ דְּֽבַר־שְׂפָ֫תֵ֥ימוֹ וְיִלָּכְד֥וּ בִגְאוֹנָ֑ם וּמֵאָלָ֖ה וּמִכַּ֣חַשׁ יְסַפֵּֽרוּ׃ ‬
Gjer ende på dei i vreide, gjer ende på dei så dei ikkje finst meir! Då skal dei kjenna at Gud herskar i Jakob, til endane av jorda. Sela.
כַּלֵּ֥ה בְחֵמָה֮ כַּלֵּ֢ה וְֽאֵ֫ינֵ֥מוֹ וְֽיֵדְע֗וּ כִּֽי־אֱ֭לֹהִים מֹשֵׁ֣ל בְּיַעֲקֹ֑ב לְאַפְסֵ֖י הָאָ֣רֶץ סֶֽלָה׃ ‬
Dei kjem att om kvelden, dei hyler som hundar og streifar omkring i byen.
וְיָשׁ֣וּבוּ לָ֭עֶרֶב יֶהֱמ֥וּ כַכָּ֗לֶב וִיס֥וֹבְבוּ עִֽיר׃ ‬
Dei streifar omkring etter mat; blir dei ikkje mette, knurrar dei og blir verande natten over.
הֵ֭מָּה *ינועון **יְנִיע֣וּן לֶאֱכֹ֑ל אִם־לֹ֥א יִ֝שְׂבְּע֗וּ וַיָּלִֽינוּ׃ ‬
Men eg vil syngja om di kraft og jubla om morgonen over din truskap. For du har vore ei trygg borg for meg, ei tilflukt den dagen eg var i naud.
וַאֲנִ֤י ׀ אָשִׁ֣יר עֻזֶּךָ֮ וַאֲרַנֵּ֥ן לַבֹּ֗קֶר חַ֫סְדֶּ֥ךָ כִּֽי־הָיִ֣יתָ מִשְׂגָּ֣ב לִ֑י וּ֝מָנ֗וֹס בְּי֣וֹם צַר־לִֽי׃ ‬
Mi styrke, for deg vil eg lovsyngja, for Gud er mi trygge borg, min Gud som viser meg truskap.
עֻ֭זִּי אֵלֶ֣יךָ אֲזַמֵּ֑רָה כִּֽי־אֱלֹהִ֥ים מִ֝שְׂגַּבִּ֗י אֱלֹהֵ֥י חַסְדִּֽי׃ ‬
←→