SalmeneKapittel 81

Til kormeisteren. Etter Gittit-melodien. Av Asaf.
Til korlederen. På Gittit. Av Asaf.
Syng med glede for Gud, vår styrke! Rop med jubel til Jakobs Gud!
Syng med jubel for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
Stem i song og spel på tromma, den ljuvlege lyra saman med harpa!
Stem i sang og slå på tamburin, på den vakre lyre og harpe!
Blås i horn ved nymåne, ved fullmåne, på vår høgtidsdag!
Blås i horn ved nymåne, ved fullmåne, på vår høytidsdag!
For dette er ei lov for Israel, ei forordning frå Jakobs Gud.
For dette er en lov for Israel, en forskrift fra Jakobs Gud.
Han sette det som eit vitnemål for Josef då han drog ut frå landet Egypt. Eg høyrer eit språk eg ikkje kjenner:
Han satte det som et vitnesbyrd for Josef da han dro ut mot Egypts land. Jeg hører et språk jeg ikke kjenner:
«Eg tok børa bort frå skuldra hans, hendene hans slapp fri frå berebøtta.
«Jeg løftet byrden fra hans skulder, hans hender slapp å bære kurven.
I nauda ropa du, og eg fria deg ut. Eg svara deg frå løynde i toredunderet, eg prøvde deg ved Meriba-vatnet. Sela.
I nøden ropte du, og jeg fridde deg ut. Jeg svarte deg skjult i tordenen, jeg prøvde deg ved Meribas vann. Sela
Høyr, mitt folk, eg vil vitna mot deg! Israel, om du berre ville høyra på meg!
Hør, mitt folk, jeg vil vitne for deg! Israel, om du bare ville lytte til meg!
Det skal ikkje vera nokon framand gud hos deg, og du skal ikkje tilbe ein utanlandsk gud.
Det skal ikke være noen fremmed gud hos deg, du skal ikke tilbe en utlendings gud.
Eg er HERREN din Gud, som førte deg opp frå landet Egypt. Opna munnen din vidt, så skal eg fylla han!
Jeg er Herren din Gud, som førte deg opp fra Egypts land. Åpne din munn vidt, og jeg vil fylle den!
Men folket mitt høyrde ikkje på røysta mi, Israel ville ikkje ha meg.
Men mitt folk hørte ikke på min røst, Israel ville ikke ha meg.
Så let eg dei gå i hjartets hardnakka vilje, dei fekk følgja sine eigne planar.
Så lot jeg dem fare i hjertets stahet, de fikk følge sine egne planer.
Om berre folket mitt ville høyra på meg, om Israel ville gå på mine vegar!
Om bare mitt folk ville høre på meg, om Israel ville vandre på mine veier!
Då skulle eg snart kua fiendane deira og venda handa mi mot motstandarane deira.
Da ville jeg snart kue deres fiender og vende min hånd mot deres motstandere.
Dei som hatar HERREN, skulle krympa seg for han, og deira straff skulle vara for alltid.
De som hater Herren, ville underkaste seg ham i falskhet, og deres straff ville vare for evig.
Eg ville gjeva dei det finaste kveitet å eta, og med honning frå berget ville eg metta deg.»
Jeg ville gi dem å spise av den fineste hvete, og med honning fra klippen ville jeg mette deg.»