FLOGVIT
.bible

JohannesKapittel 15

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Vis Jesu bildeBli i meg, så blir jeg i dere

Johannes 15 inneholder Jesu siste «Jeg er»-ord: Jeg er det sanne vintreet. Dette er intimt fellesskapsspråk - Jesus som stammen, vi som grenene, i livgivende forbindelse. Kapitlet handler om å bli i Kristus og bære frukt.

1

Jeg er det sanne vintreet

Jeg er det sanne vintreet, og min Far er vinbonden.

v.1
2

Beskjæring

Hver gren på meg som ikke bærer frukt, tar han bort. Og hver gren som bærer frukt, beskjærer han så den skal bære mer frukt.

v.2
3

Dere er alt rene

Dere er allerede rene på grunn av ordet jeg har talt til dere.

v.3
4

Bli i meg

Bli i meg, så blir jeg i dere. Slik grenen ikke kan bære frukt av seg selv hvis den ikke blir på vintreet, kan heller ikke dere bære frukt hvis dere ikke blir i meg.

v.4
5

Uten meg kan dere ingenting

Jeg er vintreet, dere er grenene. Den som blir i meg og jeg i ham, bærer mye frukt. For uten meg kan dere ikke gjøre noe.

v.5
6

Kastet ut og visner

Den som ikke blir i meg, blir kastet ut som en gren og visner. De samles sammen og kastes på ilden og brenner opp.

v.6
7

Be om hva dere vil

Hvis dere blir i meg og mine ord blir i dere, kan dere be om hva dere vil, og det skal bli gitt dere.

v.7
8

Faderen æres

Ved dette blir min Far herliggjort: at dere bærer mye frukt og viser dere å være mine disipler.

v.8
9

Bli i min kjærlighet

Slik som Faderen har elsket meg, har også jeg elsket dere. Bli i min kjærlighet.

v.9
10

Fullkommen glede

Dette har jeg sagt til dere for at min glede skal være i dere, og for at deres glede skal bli fullkommen.

v.11
11

Elsk hverandre

Dette er mitt bud: at dere skal elske hverandre, slik jeg har elsket dere. Ingen har større kjærlighet enn denne: at noen gir sitt liv for sine venner.

v.12, 13
12

Venner, ikke tjenere

Jeg kaller dere ikke lenger tjenere, for tjeneren vet ikke hva hans herre gjør. Dere har jeg kalt venner, for alt det jeg har hørt av min Far, har jeg gjort kjent for dere.

v.15
Eg er det sanne vintreet, og Far min er vingardsmannen.
Ἐγώ εἰμι ἡ ἄμπελος ἡ ἀληθινή, καὶ ὁ πατήρ μου ὁ γεωργός ἐστιν·
Kvar grein på meg som ikkje ber frukt, tek han bort, og kvar grein som ber frukt, reinsar han så ho skal bera meir frukt.
πᾶν κλῆμα ἐν ἐμοὶ μὴ φέρον καρπὸν αἴρει αὐτό, καὶ πᾶν τὸ καρπὸν φέρον καθαίρει αὐτὸ ἵνα ⸂καρπὸν πλείονα⸃ φέρῃ.
De er alt reine på grunn av ordet eg har tala til dykk.
ἤδη ὑμεῖς καθαροί ἐστε διὰ τὸν λόγον ὃν λελάληκα ὑμῖν·
Bli verande i meg, så blir eg verande i dykk. For liksom greina ikkje kan bera frukt av seg sjølv utan at ho blir verande i vintreet, kan heller ikkje de bera frukt utan at de blir verande i meg.
μείνατε ἐν ἐμοί, κἀγὼ ἐν ὑμῖν. καθὼς τὸ κλῆμα οὐ δύναται καρπὸν φέρειν ἀφʼ ἑαυτοῦ ἐὰν μὴ ⸀μένῃ ἐν τῇ ἀμπέλῳ, οὕτως οὐδὲ ὑμεῖς ἐὰν μὴ ἐν ἐμοὶ ⸀μένητε.
Eg er vintreet, de er greinene. Den som blir verande i meg og eg i han, ber mykje frukt. For utan meg kan de ikkje gjera nokon ting.
ἐγώ εἰμι ἡ ἄμπελος, ὑμεῖς τὰ κλήματα. ὁ μένων ἐν ἐμοὶ κἀγὼ ἐν αὐτῷ οὗτος φέρει καρπὸν πολύν, ὅτι χωρὶς ἐμοῦ οὐ δύνασθε ποιεῖν οὐδέν.
Den som ikkje blir verande i meg, blir kasta ut som ei grein og visnar. Slike greiner blir samla og kasta på elden, og dei brenn opp.
ἐὰν μή τις ⸀μένῃ ἐν ἐμοί, ἐβλήθη ἔξω ὡς τὸ κλῆμα καὶ ἐξηράνθη, καὶ συνάγουσιν αὐτὰ καὶ εἰς τὸ πῦρ βάλλουσιν καὶ καίεται.
Om de blir verande i meg og orda mine blir verande i dykk, så be om kva de vil, og de skal få det.
ἐὰν μείνητε ἐν ἐμοὶ καὶ τὰ ῥήματά μου ἐν ὑμῖν μείνῃ, ὃ ἐὰν θέλητε ⸀αἰτήσασθε καὶ γενήσεται ὑμῖν·
Ved dette er Far min herleggjord: at de ber mykje frukt og viser at de er læresveinane mine.
ἐν τούτῳ ἐδοξάσθη ὁ πατήρ μου ἵνα καρπὸν πολὺν φέρητε καὶ ⸀γένησθε ἐμοὶ μαθηταί.
Som Far har elska meg, har eg elska dykk. Bli verande i kjærleiken min.
καθὼς ἠγάπησέν με ὁ πατήρ, κἀγὼ ⸂ὑμᾶς ἠγάπησα⸃, μείνατε ἐν τῇ ἀγάπῃ τῇ ἐμῇ.
Om de held boda mine, blir de verande i kjærleiken min, liksom eg har halde boda til Far min og blir verande i kjærleiken hans.
ἐὰν τὰς ἐντολάς μου τηρήσητε, μενεῖτε ἐν τῇ ἀγάπῃ μου, καθὼς ἐγὼ ⸂τὰς ἐντολὰς τοῦ πατρός μου⸃ τετήρηκα καὶ μένω αὐτοῦ ἐν τῇ ἀγάπῃ.
Dette har eg tala til dykk så gleda mi kan vera i dykk, og gleda dykkar kan bli fullkomen.
ταῦτα λελάληκα ὑμῖν ἵνα ἡ χαρὰ ἡ ἐμὴ ἐν ὑμῖν ⸀ᾖ καὶ ἡ χαρὰ ὑμῶν πληρωθῇ.
Dette er bodet mitt: at de skal elska kvarandre slik eg har elska dykk.
Αὕτη ἐστὶν ἡ ἐντολὴ ἡ ἐμὴ ἵνα ἀγαπᾶτε ἀλλήλους καθὼς ἠγάπησα ὑμᾶς·
Ingen har større kjærleik enn den som gjev livet sitt for venene sine.
μείζονα ταύτης ἀγάπην οὐδεὶς ἔχει, ἵνα τις τὴν ψυχὴν αὐτοῦ θῇ ὑπὲρ τῶν φίλων αὐτοῦ.
De er venene mine dersom de gjer det eg byd dykk.
ὑμεῖς φίλοι μού ἐστε ἐὰν ποιῆτε ⸀ἃ ἐγὼ ἐντέλλομαι ὑμῖν.
Eg kallar dykk ikkje lenger tenarar, for tenaren veit ikkje kva herren hans gjer. Eg har kalla dykk vener, for alt det eg har høyrt frå Far min, har eg gjort kjent for dykk.
οὐκέτι ⸂λέγω ὑμᾶς⸃ δούλους, ὅτι ὁ δοῦλος οὐκ οἶδεν τί ποιεῖ αὐτοῦ ὁ κύριος· ὑμᾶς δὲ εἴρηκα φίλους, ὅτι πάντα ἃ ἤκουσα παρὰ τοῦ πατρός μου ἐγνώρισα ὑμῖν.
De har ikkje valt meg ut, men eg har valt dykk ut og sett dykk til å gå ut og bera frukt, ei frukt som varer, så Far skal gje dykk alt de bed om i mitt namn.
οὐχ ὑμεῖς με ἐξελέξασθε, ἀλλʼ ἐγὼ ἐξελεξάμην ὑμᾶς, καὶ ἔθηκα ὑμᾶς ἵνα ὑμεῖς ὑπάγητε καὶ καρπὸν φέρητε καὶ ὁ καρπὸς ὑμῶν μένῃ, ἵνα ὅ τι ἂν αἰτήσητε τὸν πατέρα ἐν τῷ ὀνόματί μου δῷ ὑμῖν.
Dette byd eg dykk: at de skal elska kvarandre.
ταῦτα ἐντέλλομαι ὑμῖν ἵνα ἀγαπᾶτε ἀλλήλους.
Om verda hatar dykk, så vit at ho har hata meg før dykk.
Εἰ ὁ κόσμος ὑμᾶς μισεῖ, γινώσκετε ὅτι ἐμὲ πρῶτον ⸀ὑμῶν μεμίσηκεν.
Hadde de vore av verda, ville verda elska sitt eige. Men fordi de ikkje er av verda, men eg har valt dykk ut frå verda, difor hatar verda dykk.
εἰ ἐκ τοῦ κόσμου ἦτε, ὁ κόσμος ἂν τὸ ἴδιον ἐφίλει· ὅτι δὲ ἐκ τοῦ κόσμου οὐκ ἐστέ, ἀλλʼ ἐγὼ ἐξελεξάμην ὑμᾶς ἐκ τοῦ κόσμου, διὰ τοῦτο μισεῖ ὑμᾶς ὁ κόσμος.
Hugs det ordet eg sa til dykk: Ein tenar er ikkje større enn herren sin. Har dei forfølgt meg, vil dei òg forfølgja dykk. Har dei halde ordet mitt, vil dei òg halda dykkar.
μνημονεύετε τοῦ λόγου οὗ ἐγὼ εἶπον ὑμῖν· Οὐκ ἔστιν δοῦλος μείζων τοῦ κυρίου αὐτοῦ· εἰ ἐμὲ ἐδίωξαν, καὶ ὑμᾶς διώξουσιν· εἰ τὸν λόγον μου ἐτήρησαν, καὶ τὸν ὑμέτερον τηρήσουσιν.
Men alt dette skal dei gjera mot dykk for mitt namn skuld, fordi dei ikkje kjenner han som har sendt meg.
ἀλλὰ ταῦτα πάντα ποιήσουσιν ⸂εἰς ὑμᾶς⸃ διὰ τὸ ὄνομά μου, ὅτι οὐκ οἴδασιν τὸν πέμψαντά με.
Hadde eg ikkje kome og tala til dei, hadde dei ikkje hatt synd. Men no har dei inga orsaking for synda si.
εἰ μὴ ἦλθον καὶ ἐλάλησα αὐτοῖς, ἁμαρτίαν οὐκ ⸀εἴχοσαν· νῦν δὲ πρόφασιν οὐκ ἔχουσιν περὶ τῆς ἁμαρτίας αὐτῶν.
Den som hatar meg, hatar Far min òg.
ὁ ἐμὲ μισῶν καὶ τὸν πατέρα μου μισεῖ.
Hadde eg ikkje gjort gjerningar mellom dei som ingen annan har gjort, hadde dei ikkje hatt synd. Men no har dei både sett og hata både meg og Far min.
εἰ τὰ ἔργα μὴ ἐποίησα ἐν αὐτοῖς ἃ οὐδεὶς ἄλλος ⸀ἐποίησεν, ἁμαρτίαν οὐκ ⸀εἴχοσαν· νῦν δὲ καὶ ἑωράκασιν καὶ μεμισήκασιν καὶ ἐμὲ καὶ τὸν πατέρα μου.
Men dette skjer for at det ordet som står skrive i lova deira, skal oppfyllast: Dei hata meg utan grunn.
ἀλλʼ ἵνα πληρωθῇ ὁ λόγος ὁ ⸂ἐν τῷ νόμῳ αὐτῶν γεγραμμένος⸃ ὅτι Ἐμίσησάν με δωρεάν.
Når Talsmannen kjem, han som eg skal senda til dykk frå Far, Sanningsanden som går ut frå Far, då skal han vitna om meg.
⸀Ὅταν ἔλθῃ ὁ παράκλητος ὃν ἐγὼ πέμψω ὑμῖν παρὰ τοῦ πατρός, τὸ πνεῦμα τῆς ἀληθείας ὃ παρὰ τοῦ πατρὸς ἐκπορεύεται, ἐκεῖνος μαρτυρήσει περὶ ἐμοῦ·
Men de skal òg vitna, for de har vore med meg frå byrjinga.
καὶ ὑμεῖς δὲ μαρτυρεῖτε, ὅτι ἀπʼ ἀρχῆς μετʼ ἐμοῦ ἐστε.
←→