FLOGVIT
.bible

OrdspråkeneKapittel 17

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Betre er ein tørr brødbit med fred enn eit hus fullt av offerkjøt og strid.
ט֤וֹב פַּ֣ת חֲ֭רֵבָה וְשַׁלְוָה־בָ֑הּ מִ֝בַּ֗יִת מָלֵ֥א זִבְחֵי־רִֽיב׃ ‬
Ein klok tenar får råda over ein son som gjer skam, og skal dela arven mellom brørne.
עֶֽבֶד־מַשְׂכִּ֗יל יִ֭מְשֹׁל בְּבֵ֣ן מֵבִ֑ישׁ וּבְת֥וֹךְ אַ֝חִ֗ים יַחֲלֹ֥ק נַחֲלָֽה׃ ‬
Smeltedigelen er for sølvet og omnen for gullet, men Herren prøver hjarta.
מַצְרֵ֣ף לַ֭כֶּסֶף וְכ֣וּר לַזָּהָ֑ב וּבֹחֵ֖ן לִבּ֣וֹת יְהוָֽה׃ ‬
Ein vond mann lyttar til vonde lepper; ein løgnar gjev øyre til ei øydande tunge.
מֵ֭רַע מַקְשִׁ֣יב עַל־שְׂפַת־אָ֑וֶן שֶׁ֥קֶר מֵ֝זִין עַל־לְשׁ֥וֹן הַוֺּֽת׃ ‬
Den som spottar den fattige, hånar hans skapar; den som gler seg over ulukke, skal ikkje gå fri.
לֹעֵ֣ג לָ֭רָשׁ חֵרֵ֣ף עֹשֵׂ֑הוּ שָׂמֵ֥חַ לְ֝אֵ֗יד לֹ֣א יִנָּקֶֽה׃ ‬
Barnebarn er ei krone for dei gamle, og fedrane er borna sin pryd.
עֲטֶ֣רֶת זְ֭קֵנִים בְּנֵ֣י בָנִ֑ים וְתִפְאֶ֖רֶת בָּנִ֣ים אֲבוֹתָֽם׃ ‬
Fint talemål sømer seg ikkje for ein dåre, endå mindre løgnaktige lepper for ein edel mann.
לֹא־נָאוָ֣ה לְנָבָ֣ל שְׂפַת־יֶ֑תֶר אַ֝֗ף כִּֽי־לְנָדִ֥יב שְׂפַת־שָֽׁקֶר׃ ‬
Ei gåve er som ein tryllestein for den som gjev henne; kvar han enn vender seg, har han framgang.
אֶֽבֶן־חֵ֣ן הַ֭שֹּׁחַד בְּעֵינֵ֣י בְעָלָ֑יו אֶֽל־כָּל־אֲשֶׁ֖ר יִפְנֶ֣ה יַשְׂכִּֽיל׃ ‬
Den som løyner ei brot, søkjer kjærleik, men den som dreg fram ei sak att, skil vener.
מְֽכַסֶּה־פֶּ֭שַׁע מְבַקֵּ֣שׁ אַהֲבָ֑ה וְשֹׁנֶ֥ה בְ֝דָבָ֗ר מַפְרִ֥יד אַלּֽוּף׃ ‬
Ei irettesetjing verkar meir på ein vitug mann enn hundre slag på ein dåre.
תֵּ֣חַת גְּעָרָ֣ה בְמֵבִ֑ין מֵהַכּ֖וֹת כְּסִ֣יל מֵאָֽה׃ ‬
Ein opprørar søkjer berre vondt, og ein nådelaus bodberar skal sendast mot han.
אַךְ־מְרִ֥י יְבַקֶּשׁ־רָ֑ע וּמַלְאָ֥ךְ אַ֝כְזָרִ֗י יְשֻׁלַּח־בּֽוֹ׃ ‬
Heller møta ei bjørn som har mista ungane, enn ein dåre i dårskapen hans.
פָּג֬וֹשׁ דֹּ֣ב שַׁכּ֣וּל בְּאִ֑ישׁ וְאַל־כְּ֝סִ֗יל בְּאִוַּלְתּֽוֹ׃ ‬
Den som løner godt med vondt – ulukka skal ikkje vika frå huset hans.
מֵשִׁ֣יב רָ֭עָה תַּ֣חַת טוֹבָ֑ה לֹא־*תמיש **תָמ֥וּשׁ רָ֝עָ֗ה מִבֵּיתֽוֹ׃ ‬
Å starta ein strid er som å sleppa laus vatn; gjev opp tretta før ho bryt laus.
פּ֣וֹטֵֽר מַ֭יִם רֵאשִׁ֣ית מָד֑וֹן וְלִפְנֵ֥י הִ֝תְגַּלַּ֗ע הָרִ֥יב נְטֽוֹשׁ׃ ‬
Å frikjenna den skuldige og dømma den rettferdige skuldig – begge delar er ein styggedom for Herren.
מַצְדִּ֣יק רָ֭שָׁע וּמַרְשִׁ֣יעַ צַדִּ֑יק תּוֹעֲבַ֥ת יְ֝הוָ֗ה גַּם־שְׁנֵיהֶֽם׃ ‬
Kva nytte er det at ein dåre har pengar i handa for å kjøpa visdom, når han manglar forstand?
לָמָּה־זֶּ֣ה מְחִ֣יר בְּיַד־כְּסִ֑יל לִקְנ֖וֹת חָכְמָ֣ה וְלֶב־אָֽיִן׃ ‬
Ein ven elskar til alle tider, og ein bror er fødd til å hjelpa i naud.
בְּכָל־עֵ֭ת אֹהֵ֣ב הָרֵ֑עַ וְאָ֥ח לְ֝צָרָ֗ה יִוָּלֵֽד׃ ‬
Ein mann utan vit gjev handslag og går god for nesten sin.
אָדָ֣ם חֲסַר־לֵ֭ב תּוֹקֵ֣עַ כָּ֑ף עֹרֵ֥ב עֲ֝רֻבָּ֗ה לִפְנֵ֥י רֵעֵֽהוּ׃ ‬
Den som elskar synd, elskar strid; den som gjer døra si høg, søkjer undergang.
אֹ֣הֵֽב פֶּ֭שַׁע אֹהֵ֣ב מַצָּ֑ה מַגְבִּ֥יהַּ פִּ֝תְח֗וֹ מְבַקֶּשׁ־שָֽׁבֶר׃ ‬
Den som har eit rangt hjarte, finn ikkje lukke, og den som har ei svikefull tunge, fell i ulukke.
עִקֶּשׁ־לֵ֭ב לֹ֣א יִמְצָא־ט֑וֹב וְנֶהְפָּ֥ךְ בִּ֝לְשׁוֹנ֗וֹ יִפּ֥וֹל בְּרָעָֽה׃ ‬
Den som får ein dåre til son, får sorg; far til ein narr har inga glede.
יֹלֵ֣ד כְּ֭סִיל לְת֣וּגָה ל֑וֹ וְלֹֽא־יִ֝שְׂמַ֗ח אֲבִ֣י נָבָֽל׃ ‬
Eit glad hjarte er god medisin, men ei knust ånd tørkar ut beina.
לֵ֣ב שָׂ֭מֵחַ יֵיטִ֣ב גֵּהָ֑ה וְר֥וּחַ נְ֝כֵאָ֗ה תְּיַבֶּשׁ־גָּֽרֶם׃ ‬
Den gudlause tek imot bestikkingar frå barmen for å bøya rettens vegar.
שֹׁ֣חַד מֵ֭חֵיק רָשָׁ֣ע יִקָּ֑ח לְ֝הַטּ֗וֹת אָרְח֥וֹת מִשְׁפָּֽט׃ ‬
Den forstandige har visdomen framfor seg, men auga til dåren flakkar til endane av jorda.
אֶת־פְּנֵ֣י מֵבִ֣ין חָכְמָ֑ה וְעֵינֵ֥י כְ֝סִ֗יל בִּקְצֵה־אָֽרֶץ׃ ‬
Ein dårleg son er harme for far sin og ein bitter sut for mor si.
כַּ֣עַס לְ֭אָבִיו בֵּ֣ן כְּסִ֑יל וּ֝מֶ֗מֶר לְיוֹלַדְתּֽוֹ׃ ‬
Det er ikkje godt å straffa den rettferdige, eller å slå edle menn for deira rettskaffenheit.
גַּ֤ם עֲנ֣וֹשׁ לַצַּדִּ֣יק לֹא־ט֑וֹב לְהַכּ֖וֹת נְדִיבִ֣ים עַל־יֹֽשֶׁר׃ ‬
Den som held att orda sine, har kunnskap, og den som er roleg i hugen, er ein forstandig mann.
חוֹשֵׂ֣ךְ אֲ֭מָרָיו יוֹדֵ֣עַ דָּ֑עַת *וקר־**יְקַר־ר֝֗וּחַ אִ֣ישׁ תְּבוּנָֽה׃ ‬
Sjølv ein dåre som teier, blir halden for vis; den som held leppene att, er forstandig.
גַּ֤ם אֱוִ֣יל מַ֭חֲרִישׁ חָכָ֣ם יֵחָשֵׁ֑ב אֹטֵ֖ם שְׂפָתָ֣יו נָבֽוֹן׃ ‬
←→