SalmeneKapittel 56

Til korleiaren. Etter «Den stumme dua mellom fjerne». Ein miktam av David, då filistrane greip han i Gat.
לַמְנַצֵּ֤חַ ׀ עַל־י֬וֹנַת אֵ֣לֶם רְ֭חֹקִים לְדָוִ֣ד מִכְתָּ֑ם בֶּֽאֱחֹ֨ז אֹת֖וֹ פְלִשְׁתִּ֣ים בְּגַֽת׃ ‬
Ver meg nådig, Gud, for menneske vil sluka meg. Heile dagen trengjer fienden seg på meg.
חָנֵּ֣נִי אֱ֭לֹהִים כִּֽי־שְׁאָפַ֣נִי אֱנ֑וֹשׁ כָּל־הַ֝יּ֗וֹם לֹחֵ֥ם יִלְחָצֵֽנִי׃ ‬
Fiendane mine vil sluka meg heile dagen, for mange kjempar mot meg i hovmod.
שָׁאֲפ֣וּ שׁ֭וֹרְרַי כָּל־הַיּ֑וֹם כִּֽי־רַבִּ֨ים לֹחֲמִ֖ים לִ֣י מָרֽוֹם׃ ‬
Den dagen eg er redd, set eg mi lit til deg.
י֥וֹם אִירָ֑א אֲ֝נִ֗י אֵלֶ֥יךָ אֶבְטָֽח׃ ‬
I Gud prisar eg ordet hans. I Gud har eg sett mi lit, eg er ikkje redd. Kva kan eit menneske gjera meg?
בֵּאלֹהִים֮ אֲהַלֵּ֢ל דְּבָ֫ר֥וֹ בֵּאלֹהִ֣ים בָּ֭טַחְתִּי לֹ֣א אִירָ֑א מַה־יַּעֲשֶׂ֖ה בָשָׂ֣ר לִֽי׃ ‬
Heile dagen forvrengjer dei orda mine, alle tankane deira mot meg er vonde.
כָּל־הַ֭יּוֹם דְּבָרַ֣י יְעַצֵּ֑בוּ עָלַ֖י כָּל־מַחְשְׁבֹתָ֣ם לָרָֽע׃ ‬
Dei samlar seg, dei løyner seg, dei vaktar stega mine medan dei lurar på livet mitt.
יָג֤וּרוּ ׀ *יצפינו **יִצְפּ֗וֹנוּ הֵ֭מָּה עֲקֵבַ֣י יִשְׁמֹ֑רוּ כַּ֝אֲשֶׁ֗ר קִוּ֥וּ נַפְשִֽׁי׃ ‬
Skal dei sleppa unna trass i si vondskap? Gud, støyt folka ned i vreide!
עַל־אָ֥וֶן פַּלֶּט־לָ֑מוֹ בְּ֝אַ֗ף עַמִּ֤ים ׀ הוֹרֵ֬ד אֱלֹהִֽים׃ ‬
Du har talt mine landflyktige dagar. Samla tårene mine i flaska di! Står dei ikkje i boka di?
נֹדִי֮ סָפַ֢רְתָּ֫ה אָ֥תָּה שִׂ֣ימָה דִמְעָתִ֣י בְנֹאדֶ֑ךָ הֲ֝לֹ֗א בְּסִפְרָתֶֽךָ׃ ‬
Den dagen eg ropar, skal fiendane mine vika tilbake. Dette veit eg: Gud er med meg.
אָ֥֨ז יָ֘שׁ֤וּבוּ אוֹיְבַ֣י אָ֭חוֹר בְּי֣וֹם אֶקְרָ֑א זֶה־יָ֝דַ֗עְתִּי כִּֽי־אֱלֹהִ֥ים לִֽי׃ ‬
I Gud prisar eg ordet hans. I Herren prisar eg ordet hans.
בֵּֽ֭אלֹהִים אֲהַלֵּ֣ל דָּבָ֑ר בַּ֝יהוָ֗ה אֲהַלֵּ֥ל דָּבָֽר׃ ‬
I Gud har eg sett mi lit, eg er ikkje redd. Kva kan eit menneske gjera meg?
בֵּֽאלֹהִ֣ים בָּ֭טַחְתִּי לֹ֣א אִירָ֑א מַה־יַּעֲשֶׂ֖ה אָדָ֣ם‪[t]‬ לִֽי׃ ‬
Eg ber på lovnadene mine til deg, Gud. Eg vil gje deg takkoffer.
עָלַ֣י אֱלֹהִ֣ים נְדָרֶ֑יךָ אֲשַׁלֵּ֖ם תּוֹדֹ֣ת לָֽךְ׃ ‬
For du har fria sjela mi frå døden, ja, føtene mine frå fall, så eg kan vandra for Guds andlet i livsens ljos.
כִּ֤י הִצַּ֪לְתָּ נַפְשִׁ֡י מִמָּוֶת֮ הֲלֹ֥א רַגְלַ֗י מִ֫דֶּ֥חִי לְ֭הִֽתְהַלֵּךְ לִפְנֵ֣י אֱלֹהִ֑ים בְּ֝א֗וֹר הֽ͏ַחַיִּֽים׃ ‬