Belsasar var den siste kongen av det nybabylonske riket og regjerte som medregent under sin far Nabonidus. Han er mest kjent for det storslåtte gjestebudet der en hånd skrev på veggen og profeterte rikets fall. Samme natt ble han drept da perserne erobret Babylon.
Belsasar holdt et stort gjestebud for tusen av sine stormenn og drakk vin med dem, og han befalte at gull- og sølvkarene fra tempelet i Jerusalem skulle hentes.
2Medan Belsasar smaka på vinen, gav han ordre om at dei skulle henta gull- og sølvkara som far hans Nebukadnesar hadde teke frå tempelet i Jerusalem, så kongen og stormennene hans, konene og medkonene hans kunne drikka av dei.
5I same stund kom det fram fingrar av ei menneskehand som skreiv på den kvitkalka veggen i kongens palass, rett overfor lysestaken. Og kongen såg handa som skreiv.
10Dronningmora kom inn i gjestebudssalen på grunn av det som hadde hendt med kongen og stormennene hans. Ho tok til orde og sa: «Lenge leve kongen! Lat ikkje tankane dine skremma deg, og lat ikkje andletsfargen din skifta.
11Det finst ein mann i riket ditt som har dei heilage gudars ande i seg. I far din si tid vart det funne lys, forstand og visdom lik gudars visdom i han. Kong Nebukadnesar, far din, sette han til overhovud for spåmennene, åndemanane, kaldearane og teikntydrane – ja, far din, kongen, gjorde det.
12For ein framifrå ande, kunnskap og forstand til å tyda draumar, løysa gåter og løysa flokar vart funnen i denne Daniel, som kongen gav namnet Beltesassar. Lat no Daniel verta kalla, så skal han fortelja kva dette tyder.»
13Då vart Daniel ført inn for kongen. Kongen tok til orde og sa til Daniel: «Er du Daniel, ein av dei bortførte frå Juda, som far min, kongen, førte hit frå Juda?
Daniel minnet Belsasar om hans forfader Nebukadnesars hovmod og straff, og anklaget ham for ikke å ha ydmyket seg selv, men vanæret Gud ved å bruke tempelkarene.
23Du har opphøgd deg mot Herren over himmelen. Kara frå hans hus har dei bore fram for deg, og du og stormennene dine, konene og medkonene dine har drukke vin av dei. Du har prist gudar av sølv og gull, bronse, jern, tre og stein, som korkje ser eller høyrer eller forstår. Men den Gud som held livsanden din i si hand og rår over alle dine vegar, han har du ikkje æra.
Daniel tydet skriften som Guds dom over Belsasar: hans dager var talte, han var veid og funnet for lett, og riket skulle deles mellom mederne og perserne.