Gedalja
Stattholderen over Juda
Òg kjend som: Gedaliah, Gedaljahu
Gedalja, sønn av Ahikam og sønnesønn av Sjafan, ble utnevnt av den babylonske kongen Nebukadnesar som stattholder over de gjenværende innbyggerne i Juda etter Jerusalems fall i 586 f.Kr. Han styrte fra Mispa og oppmuntret folket til å underordne seg babylonerne for å leve fredelig, men ble myrdet av Jisjmael ben Netanja, en mann av kongelig ætt. Hans drap førte til at de gjenværende jødene flyktet til Egypt i strid med profeten Jeremias råd.
Familie
Nøkkelhendingar
Utnevnelse som stattholder
Etter Jerusalems ødeleggelse utnevnte Nebukadnesar Gedalja, sønn av Ahikam, til stattholder over dem som var igjen i Juda.
22Over det folket som var att i Juda-landet, dei som Nebukadnesar, kongen av Babel, hadde late bli att, sette han Gedalja, son til Ahikam, son til Sjafan, som statthaldar.
וְהָעָ֗ם הַנִּשְׁאָר֙ בְּאֶ֣רֶץ יְהוּדָ֔ה אֲשֶׁ֣ר הִשְׁאִ֔יר נְבֽוּכַדְנֶאצַּ֖ר מֶ֣לֶךְ בָּבֶ֑ל וַיַּפְקֵ֣ד עֲלֵיהֶ֔ם אֶת־גְּדַלְיָ֖הוּ בֶּן־אֲחִיקָ֥ם בֶּן־שָׁפָֽן׃ פ
23Då alle hærførarane og mennene deira høyrde at kongen av Babel hadde sett Gedalja som statthaldar, kom dei til Gedalja i Mispa: Ismael, son til Netanja, Johanan, son til Kareah, Seraja, son til Tanhumet frå Netofa, og Jaasanja, son til maakatitten, dei og mennene deira.
וַיִּשְׁמְעוּ֩ כָל־שָׂרֵ֨י הַחֲיָלִ֜ים הֵ֣מָּה וְהָאֲנָשִׁ֗ים כִּֽי־הִפְקִ֤יד מֶֽלֶךְ־בָּבֶל֙ אֶת־גְּדַלְיָ֔הוּ וַיָּבֹ֥אוּ אֶל־גְּדַלְיָ֖הוּ הַמִּצְפָּ֑ה וְיִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֡ה וְיוֹחָנָ֣ן בֶּן־קָ֠רֵחַ וּשְׂרָיָ֨ה בֶן־תַּנְחֻ֜מֶת הַנְּטֹפָתִ֗י וְיַֽאֲזַנְיָ֙הוּ֙ בֶּן־הַמַּ֣עֲכָתִ֔י הֵ֖מָּה וְאַנְשֵׁיהֶֽם׃
24Gedalja svor for dei og mennene deira og sa til dei: «Ver ikkje redde for dei kaldeiske tenestemennene. Bu i landet og ten kongen av Babel, så skal det gå dykk vel.»
וַיִּשָּׁבַ֨ע לָהֶ֤ם גְּדַלְיָ֙הוּ֙ וּלְאַנְשֵׁיהֶ֔ם וַיֹּ֣אמֶר לָהֶ֔ם אַל־תִּֽירְא֖וּ מֵעַבְדֵ֣י הַכַּשְׂדִּ֑ים שְׁב֣וּ בָאָ֗רֶץ וְעִבְד֛וּ אֶת־מֶ֥לֶךְ בָּבֶ֖ל וְיִטַ֥ב לָכֶֽם׃ ס
5Medan han enno ikkje hadde snudd seg, sa han: «Vend attende til Gedalja, son til Ahikam, son til Sjafan, han som kongen i Babel har sett over byane i Juda, og bu hos han midt blant folket. Eller gå kvar du synest det er rett å gå.» Og sjefen for livvakta gav han mat og ei gåve og sende han av stad.
וְעוֹדֶ֣נּוּ לֹֽא־יָשׁ֗וּב וְשֻׁ֡בָה אֶל־גְּדַלְיָ֣ה בֶן־אֲחִיקָ֣ם בֶּן־שָׁפָ֡ן אֲשֶׁר֩ הִפְקִ֨יד מֶֽלֶךְ־בָּבֶ֜ל בְּעָרֵ֣י יְהוּדָ֗ה וְשֵׁ֤ב אִתּוֹ֙ בְּת֣וֹךְ הָעָ֔ם א֠וֹ אֶל־כָּל־הַיָּשָׁ֧ר בְּעֵינֶ֛יךָ לָלֶ֖כֶת לֵ֑ךְ וַיִּתֶּן־ל֧וֹ רַב־טַבָּחִ֛ים אֲרֻחָ֥ה וּמַשְׂאֵ֖ת וַֽיְשַׁלְּחֵֽהוּ׃
6Så kom Jeremia til Gedalja, son til Ahikam, i Mispa, og han vart buande hos han midt blant folket som var att i landet.
וַיָּבֹ֧א יִרְמְיָ֛הוּ אֶל־גְּדַלְיָ֥ה בֶן־אֲחִיקָ֖ם הַמִּצְפָּ֑תָה וַיֵּ֤שֶׁב אִתּוֹ֙ בְּת֣וֹךְ הָעָ֔ם הַנִּשְׁאָרִ֖ים בָּאָֽרֶץ׃ ס
7Då alle hærførarane som var ute på markene, dei og mennene deira, høyrde at kongen i Babel hadde sett Gedalja, son til Ahikam, over landet, og at han hadde gjeve han tilsyn med menn, kvinner og born, og dei fattigaste i landet, dei som ikkje var førte bort til Babel,
וַיִּשְׁמְעוּ֩ כָל־שָׂרֵ֨י הַחֲיָלִ֜ים אֲשֶׁ֣ר בַּשָּׂדֶ֗ה הֵ֚מָּה וְאַנְשֵׁיהֶ֔ם כִּֽי־הִפְקִ֧יד מֶֽלֶךְ־בָּבֶ֛ל אֶת־גְּדַלְיָ֥הוּ בֶן־אֲחִיקָ֖ם בָּאָ֑רֶץ וְכִ֣י ׀ הִפְקִ֣יד אִתּ֗וֹ אֲנָשִׁ֤ים וְנָשִׁים֙ וָטָ֔ף וּמִדַּלַּ֣ת הָאָ֔רֶץ מֵאֲשֶׁ֥ר לֹֽא־הָגְל֖וּ בָּבֶֽלָה׃
Samling av de gjenværende i Mispa
Gedalja slo seg ned i Mispa, og jødiske hærførere og spredte grupper kom til ham der. Han oppmuntret dem til å dyrke landet og tjene babylonerne.
8kom dei til Gedalja i Mispa: Jismael, son til Netanja, Johanan og Jonatan, sønene til Kareah, Seraja, son til Tanhum, sønene til Efai frå Netofa, og Jesanja, son til maakatitten – dei og mennene deira.
וַיָּבֹ֥אוּ אֶל־גְּדַלְיָ֖ה הַמִּצְפָּ֑תָה וְיִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֡הוּ וְיוֹחָנָ֣ן וְיוֹנָתָ֣ן בְּנֵֽי־קָ֠רֵחַ וּשְׂרָיָ֨ה בֶן־תַּנְחֻ֜מֶת וּבְנֵ֣י ׀ *עופי **עֵיפַ֣י הַנְּטֹפָתִ֗י וִֽיזַנְיָ֙הוּ֙ בֶּן־הַמַּ֣עֲכָתִ֔י הֵ֖מָּה וְאַנְשֵׁיהֶֽם׃
9Gedalja, son til Ahikam, son til Sjafan, svor for dei og mennene deira og sa: «Ver ikkje redde for å tena kaldearane. Bu i landet og ten kongen i Babel, så skal det gå dykk godt.
וַיִּשָּׁבַ֨ע לָהֶ֜ם גְּדַלְיָ֨הוּ בֶן־אֲחִיקָ֤ם בֶּן־שָׁפָן֙ וּלְאַנְשֵׁיהֶ֣ם לֵאמֹ֔ר אַל־תִּֽירְא֖וּ מֵעֲב֣וֹד הַכַּשְׂדִּ֑ים שְׁב֣וּ בָאָ֗רֶץ וְעִבְד֛וּ אֶת־מֶ֥לֶךְ בָּבֶ֖ל וְיִיטַ֥ב לָכֶֽם׃
10Sjølv blir eg buande i Mispa for å stå framfor kaldearane som kjem til oss. Men de skal samla inn vin, sumarfrukt og olje og leggja det i kara dykkar, og bu i byane de har teke.
וַאֲנִ֗י הִנְנִ֤י יֹשֵׁב֙ בַּמִּצְפָּ֔ה לַֽעֲמֹד֙ לִפְנֵ֣י הַכַּשְׂדִּ֔ים אֲשֶׁ֥ר יָבֹ֖אוּ אֵלֵ֑ינוּ וְאַתֶּ֡ם אִסְפוּ֩ יַ֨יִן וְקַ֜יִץ וְשֶׁ֗מֶן וְשִׂ֙מוּ֙ בִּכְלֵיכֶ֔ם וּשְׁב֖וּ בְּעָרֵיכֶ֥ם אֲשֶׁר־תְּפַשְׂתֶּֽם׃
11Også alle jødane som var i Moab, hos ammonittane, i Edom og i alle landa, høyrde at kongen i Babel hadde late ein rest bli att i Juda, og at han hadde sett Gedalja, son til Ahikam, son til Sjafan, over dei.
וְגַ֣ם כָּֽל־הַיְּהוּדִ֡ים אֲשֶׁר־בְּמוֹאָ֣ב ׀ וּבִבְנֵֽי־עַמּ֨וֹן וּבֶאֱד֜וֹם וַאֲשֶׁ֤ר בְּכָל־הָֽאֲרָצוֹת֙ שָֽׁמְע֔וּ כִּֽי־נָתַ֧ן מֶֽלֶךְ־בָּבֶ֛ל שְׁאֵרִ֖ית לִֽיהוּדָ֑ה וְכִי֙ הִפְקִ֣יד עֲלֵיהֶ֔ם אֶת־גְּדַלְיָ֖הוּ בֶּן־אֲחִיקָ֥ם בֶּן־שָׁפָֽן׃
12Då vende alle jødane attende frå alle stadene dei var spreidde til. Dei kom til Juda, til Gedalja i Mispa, og samla inn vin og sumarfrukt i store mengder.
וַיָּשֻׁ֣בוּ כָל־הַיְּהוּדִ֗ים מִכָּל־הַמְּקֹמוֹת֙ אֲשֶׁ֣ר נִדְּחוּ־שָׁ֔ם וַיָּבֹ֧אוּ אֶֽרֶץ־יְהוּדָ֛ה אֶל־גְּדַלְיָ֖הוּ הַמִּצְפָּ֑תָה וַיַּאַסְפ֛וּ יַ֥יִן וָקַ֖יִץ הַרְבֵּ֥ה מְאֹֽד׃ פ
Advarsel om mordkomplott
Johanan, sønn av Kareach, advarte Gedalja om at Jisjmael, sønn av Netanja, planla å drepe ham, men Gedalja trodde ham ikke og avviste advarselen.
13Johanan, son til Kareah, og alle hærførarane som var ute på markene, kom til Gedalja i Mispa.
וְיֽוֹחָנָן֙ בֶּן־קָרֵ֔חַ וְכָל־שָׂרֵ֥י הַחֲיָלִ֖ים אֲשֶׁ֣ר בַּשָּׂדֶ֑ה בָּ֥אוּ אֶל־גְּדַלְיָ֖הוּ הַמִּצְפָּֽתָה׃
14Dei sa til han: «Veit du at Baalis, kongen over ammonittane, har sendt Jismael, son til Netanja, for å ta livet ditt?» Men Gedalja, son til Ahikam, trudde dei ikkje.
וַיֹּאמְר֣וּ אֵלָ֗יו הֲיָדֹ֤עַ תֵּדַע֙ כִּ֞י בַּעֲלִ֣יס ׀ מֶ֣לֶךְ בְּנֵֽי־עַמּ֗וֹן שָׁלַח֙ אֶת־יִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֔ה לְהַכֹּתְךָ֖ נָ֑פֶשׁ וְלֹא־הֶאֱמִ֣ין לָהֶ֔ם גְּדַלְיָ֖הוּ בֶּן־אֲחִיקָֽם׃
15Johanan, son til Kareah, sa til Gedalja i løynd i Mispa: «Lat meg gå og slå i hel Jismael, son til Netanja, og ingen skal få vita det. Kvifor skal han ta livet ditt, så alle jødane som har samla seg hos deg, blir spreidde, og resten av Juda går til grunne?»
וְיוֹחָנָ֣ן בֶּן־קָרֵ֡חַ אָמַ֣ר אֶל־גְּדַלְיָהוּ֩ בַסֵּ֨תֶר בַּמִּצְפָּ֜ה לֵאמֹ֗ר אֵ֤לְכָה נָּא֙ וְאַכֶּה֙ אֶת־יִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֔ה וְאִ֖ישׁ לֹ֣א יֵדָ֑ע לָ֧מָּה יַכֶּ֣כָּה נֶּ֗פֶשׁ וְנָפֹ֙צוּ֙ כָּל־יְהוּדָ֔ה הַנִּקְבָּצִ֣ים אֵלֶ֔יךָ וְאָבְדָ֖ה שְׁאֵרִ֥ית יְהוּדָֽה׃
16Men Gedalja, son til Ahikam, sa til Johanan, son til Kareah: «Gjer ikkje dette! For det du seier om Jismael, er løgn.»
וַיֹּ֨אמֶר גְּדַלְיָ֤הוּ בֶן־אֲחִיקָם֙ אֶל־יוֹחָנָ֣ן בֶּן־קָרֵ֔חַ אַֽל־*תעש **תַּעֲשֵׂ֖ה אֶת־הַדָּבָ֣ר הַזֶּ֑ה כִּֽי־שֶׁ֛קֶר אַתָּ֥ה דֹבֵ֖ר אֶל־יִשְׁמָעֵֽאל׃ ס
Mordet på Gedalja
Jisjmael, sønn av Netanja, av kongelig ætt, kom til Mispa og drepte Gedalja sammen med de jødene og kaldeerne som var hos ham. Dette drapet markerte slutten på jødisk selvstyre i Juda.
25Men i den sjuande månaden kom Ismael, son til Netanja, son til Elisjama, av kongeætta, med ti menn og slo Gedalja i hel, og også dei judearane og kaldearane som var med han i Mispa.
וַיְהִ֣י ׀ בַּחֹ֣דֶשׁ הַשְּׁבִיעִ֗י בָּ֣א יִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְ֠תַנְיָה בֶּן־אֱלִ֨ישָׁמָ֜ע מִזֶּ֣רַע הַמְּלוּכָ֗ה וַעֲשָׂרָ֤ה אֲנָשִׁים֙ אִתּ֔וֹ וַיַּכּ֥וּ אֶת־גְּדַלְיָ֖הוּ וַיָּמֹ֑ת וְאֶת־הַיְּהוּדִים֙ וְאֶת־הַכַּשְׂדִּ֔ים אֲשֶׁר־הָי֥וּ אִתּ֖וֹ בַּמִּצְפָּֽה׃
26Då braut heile folket opp, både små og store, og hærførarane, og dei drog til Egypt, for dei var redde for kaldearane.
וַיָּקֻ֨מוּ כָל־הָעָ֜ם מִקָּטֹ֤ן וְעַד־גָּדוֹל֙ וְשָׂרֵ֣י הַחֲיָלִ֔ים וַיָּבֹ֖אוּ מִצְרָ֑יִם כִּ֥י יָרְא֖וּ מִפְּנֵ֥י כַשְׂדִּֽים׃ פ
1I den sjuande månaden kom Jismael, son til Netanja, son til Elisjama, av kongeleg ætt, og nokre av stormennene til kongen, med ti menn, til Gedalja, son til Ahikam, i Mispa. Der åt dei saman.
וַיְהִ֣י ׀ בַּחֹ֣דֶשׁ הַשְּׁבִיעִ֗י בָּ֣א יִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֣ה בֶן־אֱלִישָׁמָ֣ע מִזֶּ֣רַע הַ֠מְּלוּכָה וְרַבֵּ֨י הַמֶּ֜לֶךְ וַעֲשָׂרָ֨ה אֲנָשִׁ֥ים אִתּ֛וֹ אֶל־גְּדַלְיָ֥הוּ בֶן־אֲחִיקָ֖ם הַמִּצְפָּ֑תָה וַיֹּ֨אכְלוּ שָׁ֥ם לֶ֛חֶם יַחְדָּ֖ו בַּמִּצְפָּֽה׃
2Då reiste Jismael, son til Netanja, seg saman med dei ti mennene som var med han, og dei slo ned Gedalja, son til Ahikam, son til Sjafan, med sverd og drap han som kongen i Babel hadde sett over landet.
וַיָּקָם֩ יִשְׁמָעֵ֨אל בֶּן־נְתַנְיָ֜ה וַעֲשֶׂ֥רֶת הָאֲנָשִׁ֣ים ׀ אֲשֶׁר־הָי֣וּ אִתּ֗וֹ וַ֠יַּכּוּ אֶת־גְּדַלְיָ֨הוּ בֶן־אֲחִיקָ֧ם בֶּן־שָׁפָ֛ן בַּחֶ֖רֶב וַיָּ֣מֶת אֹת֑וֹ אֲשֶׁר־הִפְקִ֥יד מֶֽלֶךְ־בָּבֶ֖ל בָּאָֽרֶץ׃
3Jismael drap òg alle judeane som var hjå Gedalja i Mispa, og dei kaldearane som fanst der, krigsfolka.
וְאֵ֣ת כָּל־הַיְּהוּדִ֗ים אֲשֶׁר־הָי֨וּ אִתּ֤וֹ אֶת־גְּדַלְיָ֙הוּ֙ בַּמִּצְפָּ֔ה וְאֶת־הַכַּשְׂדִּ֖ים אֲשֶׁ֣ר נִמְצְאוּ־שָׁ֑ם אֵ֚ת אַנְשֵׁ֣י הַמִּלְחָמָ֔ה הִכָּ֖ה יִשְׁמָעֵֽאל׃
Johanan forfølger Jisjmael
Da Johanan og de andre hærførerne hørte om mordet, forfulgte de Jisjmael og befridde fangene han hadde tatt fra Mispa, men Jisjmael selv slapp unna til ammonittene.
11Men då Johanan, son til Kareach, og alle hærførarane som var med han, fekk høyra om alt det vonde Jismael, son til Netanja, hadde gjort,
וַיִּשְׁמַע֙ יוֹחָנָ֣ן בֶּן־קָרֵ֔חַ וְכָל־שָׂרֵ֥י הַחֲיָלִ֖ים אֲשֶׁ֣ר אִתּ֑וֹ אֵ֤ת כָּל־הָֽרָעָה֙ אֲשֶׁ֣ר עָשָׂ֔ה יִשְׁמָעֵ֖אל בֶּן־נְתַנְיָֽה׃
12tok dei med seg alle mennene sine og drog ut for å kjempa mot Jismael, son til Netanja. Dei fann han ved det store vatnet i Gibeon.
וַיִּקְחוּ֙ אֶת־כָּל־הָ֣אֲנָשִׁ֔ים וַיֵּ֣לְכ֔וּ לְהִלָּחֵ֖ם עִם־יִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֑ה וַיִּמְצְא֣וּ אֹת֔וֹ אֶל־מַ֥יִם רַבִּ֖ים אֲשֶׁ֥ר בְּגִבְעֽוֹן׃
13Då alt folket som var hjå Jismael, såg Johanan, son til Kareach, og alle hærførarane som var med han, vart dei glade.
וַיְהִ֗י כִּרְא֤וֹת כָּל־הָעָם֙ אֲשֶׁ֣ר אֶת־יִשְׁמָעֵ֔אל אֶת־יֽוֹחָנָן֙ בֶּן־קָרֵ֔חַ וְאֵ֛ת כָּל־שָׂרֵ֥י הַחֲיָלִ֖ים אֲשֶׁ֣ר אִתּ֑וֹ וַיִּשְׂמָֽחוּ׃
14Heile folket som Jismael hadde ført bort frå Mispa, snudde og gjekk over til Johanan, son til Kareach.
וַיָּסֹ֙בּוּ֙ כָּל־הָעָ֔ם אֲשֶׁר־שָׁבָ֥ה יִשְׁמָעֵ֖אל מִן־הַמִּצְפָּ֑ה וַיָּשֻׁ֙בוּ֙ וַיֵּ֣לְכ֔וּ אֶל־יֽוֹחָנָ֖ן בֶּן־קָרֵֽחַ׃
15Men Jismael, son til Netanja, kom seg unna frå Johanan med åtte menn og flykta til ammonittane.
וְיִשְׁמָעֵ֣אל בֶּן־נְתַנְיָ֗ה נִמְלַט֙ בִּשְׁמֹנָ֣ה אֲנָשִׁ֔ים מִפְּנֵ֖י יֽוֹחָנָ֑ן וַיֵּ֖לֶךְ אֶל־בְּנֵ֥י עַמּֽוֹן׃ ס
16Johanan, son til Kareach, og alle hærførarane som var med han, tok med seg heile resten av folket som han hadde vunne tilbake frå Jismael, son til Netanja, frå Mispa, etter at han hadde drepe Gedalja, son til Ahikam – krigarar, kvinner, born og hofftenestemenn som han hadde ført tilbake frå Gibeon.
וַיִּקַּח֩ יוֹחָנָ֨ן בֶּן־קָרֵ֜חַ וְכָל־שָׂרֵ֧י הַחֲיָלִ֣ים אֲשֶׁר־אִתּ֗וֹ אֵ֣ת כָּל־שְׁאֵרִ֤ית הָעָם֙ אֲשֶׁ֣ר הֵ֠שִׁיב מֵאֵ֨ת יִשְׁמָעֵ֤אל בֶּן־נְתַנְיָה֙ מִן־הַמִּצְפָּ֔ה אַחַ֣ר הִכָּ֔ה אֶת־גְּדַלְיָ֖ה בֶּן־אֲחִיקָ֑ם גְּבָרִ֞ים אַנְשֵׁ֣י הַמִּלְחָמָ֗ה וְנָשִׁ֤ים וְטַף֙ וְסָ֣רִסִ֔ים אֲשֶׁ֥ר הֵשִׁ֖יב מִגִּבְעֽוֹן׃
Flukten til Egypt
Etter Gedaljas død fryktet det gjenværende folket babylonsk hevn og flyktet til Egypt, til tross for profeten Jeremias advarsel om at de skulle bli i landet.
7Etter ti dagar kom Herrens ord til Jeremia.
וַיְהִ֕י מִקֵּ֖ץ עֲשֶׂ֣רֶת יָמִ֑ים וַיְהִ֥י דְבַר־יְהוָ֖ה אֶֽל־יִרְמְיָֽהוּ׃
8Han kalla på Johanan, son til Kareah, og alle hærførarane som var med han, og alt folket, frå den minste til den største.
וַיִּקְרָ֗א אֶל־יֽוֹחָנָן֙ בֶּן־קָרֵ֔חַ וְאֶ֛ל כָּל־שָׂרֵ֥י הַחֲיָלִ֖ים אֲשֶׁ֣ר אִתּ֑וֹ וּלְכָ֨ל־הָעָ֔ם לְמִקָּטֹ֖ן וְעַד־גָּדֽוֹל׃
9Han sa til dei: «Så seier Herren, Israels Gud, som de sende meg til for å leggja bøna dykkar fram for han:
וַיֹּ֣אמֶר אֲלֵיהֶ֔ם כֹּֽה־אָמַ֥ר יְהוָ֖ה אֱלֹהֶ֣י יִשְׂרָאֵ֑ל אֲשֶׁ֨ר שְׁלַחְתֶּ֤ם אֹתִי֙ אֵלָ֔יו לְהַפִּ֥יל תְּחִנַּתְכֶ֖ם לְפָנָֽיו׃
10Om de blir buande i dette landet, skal eg byggja dykk opp og ikkje riva ned, planta dykk og ikkje rykkja opp. For eg angrar på det vonde eg har gjort mot dykk.
אִם־שׁ֤וֹב תֵּֽשְׁבוּ֙ בָּאָ֣רֶץ הַזֹּ֔את וּבָנִ֤יתִי אֶתְכֶם֙ וְלֹ֣א אֶהֱרֹ֔ס וְנָטַעְתִּ֥י אֶתְכֶ֖ם וְלֹ֣א אֶתּ֑וֹשׁ כִּ֤י נִחַ֙מְתִּי֙ אֶל־הָ֣רָעָ֔ה אֲשֶׁ֥ר עָשִׂ֖יתִי לָכֶֽם׃
11Ver ikkje redde for kongen i Babel, som de fryktar. Ver ikkje redde for han, seier Herren, for eg er med dykk og vil frelsa dykk og berga dykk frå hans hand.
אַל־תִּֽירְא֗וּ מִפְּנֵי֙ מֶ֣לֶךְ בָּבֶ֔ל אֲשֶׁר־אַתֶּ֥ם יְרֵאִ֖ים מִפָּנָ֑יו אַל־תִּֽירְא֤וּ מִמֶּ֙נּוּ֙ נְאֻם־יְהוָ֔ה כִּֽי־אִתְּכֶ֣ם אָ֔נִי לְהוֹשִׁ֧יעַ אֶתְכֶ֛ם וּלְהַצִּ֥יל אֶתְכֶ֖ם מִיָּדֽוֹ׃
19Herren har tala til dykk, de som er att av Juda: Dra ikkje til Egypt! De skal vita for visst at eg har åtvara dykk i dag.
דִּבֶּ֨ר יְהוָ֤ה עֲלֵיכֶם֙ שְׁאֵרִ֣ית יְהוּדָ֔ה אַל־תָּבֹ֖אוּ מִצְרָ֑יִם יָדֹ֙עַ֙ תֵּֽדְע֔וּ כִּי־הַעִידֹ֥תִי בָכֶ֖ם הַיּֽוֹם׃
20For de har ført dykk sjølve vill. De sende meg til Herren dykkar Gud og sa: 'Bed for oss til Herren vår Gud, og alt det Herren vår Gud seier, skal du fortelja oss, så skal vi gjera det.'
כִּ֣י *התעתים **הִתְעֵיתֶם֮ בְּנַפְשֽׁוֹתֵיכֶם֒ כִּֽי־אַתֶּ֞ם שְׁלַחְתֶּ֣ם אֹתִ֗י אֶל־יְהוָ֤ה אֱלֹֽהֵיכֶם֙ לֵאמֹ֔ר הִתְפַּלֵּ֣ל בַּעֲדֵ֔נוּ אֶל־יְהוָ֖ה אֱלֹהֵ֑ינוּ וּכְכֹל֩ אֲשֶׁ֨ר יֹאמַ֜ר יְהוָ֧ה אֱלֹהֵ֛ינוּ כֵּ֥ן הַגֶּד־לָ֖נוּ וְעָשִֽׂינוּ׃
21Eg har fortalt dykk det i dag, men de har ikkje lyda røysta til Herren dykkar Gud i alt det han har sendt meg til dykk med.
וָאַגִּ֥ד לָכֶ֖ם הַיּ֑וֹם וְלֹ֣א שְׁמַעְתֶּ֗ם בְּקוֹל֙ יְהוָ֣ה אֱלֹֽהֵיכֶ֔ם וּלְכֹ֖ל אֲשֶׁר־שְׁלָחַ֥נִי אֲלֵיכֶֽם׃
22Så skal de no vita for visst at de skal døy av sverd, svolt og pest på den staden de ønskjer å dra til for å bu.»
וְעַתָּה֙ יָדֹ֣עַ תֵּֽדְע֔וּ כִּ֗י בַּחֶ֛רֶב בָּרָעָ֥ב וּבַדֶּ֖בֶר תָּמ֑וּתוּ בַּמָּקוֹם֙ אֲשֶׁ֣ר חֲפַצְתֶּ֔ם לָב֖וֹא לָג֥וּר שָֽׁם׃ ס
4Johanan, son til Kareach, og alle hærførarane og heile folket lydde ikkje Herrens røyst om å bli buande i Juda-landet.
וְלֹֽא־שָׁמַע֩ יוֹחָנָ֨ן בֶּן־קָרֵ֜חַ וְכָל־שָׂרֵ֧י הַחֲיָלִ֛ים וְכָל־הָעָ֖ם בְּק֣וֹל יְהוָ֑ה לָשֶׁ֖בֶת בְּאֶ֥רֶץ יְהוּדָֽה׃
5Johanan, son til Kareach, og alle hærførarane tok med seg heile resten av Juda, dei som hadde kome tilbake frå alle folkeslaga dei hadde vorte spreidde til, for å bu i Juda-landet:
וַיִּקַּ֞ח יוֹחָנָ֤ן בֶּן־קָרֵ֙חַ֙ וְכָל־שָׂרֵ֣י הַחֲיָלִ֔ים אֵ֖ת כָּל־שְׁאֵרִ֣ית יְהוּדָ֑ה אֲשֶׁר־שָׁ֗בוּ מִכָּל־הַגּוֹיִם֙ אֲשֶׁ֣ר נִדְּחוּ־שָׁ֔ם לָג֖וּר בְּאֶ֥רֶץ יְהוּדָֽה׃
6mennene og kvinnene og borna og kongsdøtrene og alle dei som Nebusaradan, kommandanten for livvakta, hadde late vera att hos Gedalja, son til Ahikam, son til Sjafan, og profeten Jeremia og Baruk, son til Nerija.
אֶֽת־הַ֠גְּבָרִים וְאֶת־הַנָּשִׁ֣ים וְאֶת־הַטַּף֮ וְאֶת־בְּנ֣וֹת הַמֶּלֶךְ֒ וְאֵ֣ת כָּל־הַנֶּ֗פֶשׁ אֲשֶׁ֤ר הִנִּ֙יחַ֙ נְבוּזַרְאֲדָ֣ן רַב־טַבָּחִ֔ים אֶת־גְּדַלְיָ֖הוּ בֶּן־אֲחִיקָ֣ם בֶּן־שָׁפָ֑ן וְאֵת֙ יִרְמְיָ֣הוּ הַנָּבִ֔יא וְאֶת־בָּר֖וּךְ בֶּן־נֵרִיָּֽהוּ׃
7Dei drog til Egypt, for dei lydde ikkje Herrens røyst, og dei kom til Tahpanhes.
וַיָּבֹ֙אוּ֙ אֶ֣רֶץ מִצְרַ֔יִם כִּ֛י לֹ֥א שָׁמְע֖וּ בְּק֣וֹל יְהוָ֑ה וַיָּבֹ֖אוּ עַד־תַּחְפַּנְחֵֽס׃ ס
Nemnd i Bibelen (29)
2. Kongebok 25:222. Kongebok 25:232. Kongebok 25:251. Krønikebok 25:31. Krønikebok 25:9Esra 10:18Jeremia 38:1Jeremia 39:14Jeremia 40:5Jeremia 40:6Jeremia 40:7Jeremia 40:8Jeremia 40:9Jeremia 40:11Jeremia 40:13Jeremia 40:14Jeremia 40:15Jeremia 40:16Jeremia 41:1Jeremia 41:2Jeremia 41:3Jeremia 41:4Jeremia 41:6Jeremia 41:9Jeremia 41:10Jeremia 41:16Jeremia 41:18Jeremia 43:6Sefanja 1:1