Noa
Arkens bygger
Noa var en rettferdig mann som levde i en tid da menneskenes ondskap var stor på jorden. Gud befalte ham å bygge en ark for å redde sin familie og dyrene fra den store flommen. Han er et viktig forbilde på tro og lydighet i Bibelen.
Familie
Nøkkelhendingar
Noa finner nåde hos Gud
I en tid da all menneskelig ondskap var stor, fant Noa nåde for Herrens øyne fordi han var en rettferdig og ulastelig mann.
8Men Noah fann nåde for Herrens auge.
וְנֹ֕חַ מָ֥צָא חֵ֖ן בְּעֵינֵ֥י יְהוָֽה׃ פ
9Dette er soga om Noah: Noah var ein rettferdig mann, ulastande mellom folket i si tid. Noah vandra med Gud.
אֵ֚לֶּה תּוֹלְדֹ֣ת נֹ֔חַ נֹ֗חַ אִ֥ישׁ צַדִּ֛יק תָּמִ֥ים הָיָ֖ה בְּדֹֽרֹתָ֑יו אֶת־הֽ͏ָאֱלֹהִ֖ים הִֽתְהַלֶּךְ־נֹֽחַ׃
10Noah fekk tre søner: Sem, Ham og Jafet.
וַיּ֥וֹלֶד נֹ֖חַ שְׁלֹשָׁ֣ה בָנִ֑ים אֶת־שֵׁ֖ם אֶת־חָ֥ם וְאֶת־יָֽפֶת׃
Gud befaler Noa å bygge arken
Gud ga Noa detaljerte instruksjoner om å bygge en stor ark av sypresstrevirke for å redde sin familie og alle dyrearter fra den kommende flommen.
13Då sa Gud til Noah: «Enden for alt kjøt er komen for mitt andlet, for jorda er full av vald på grunn av dei. Sjå, eg vil øydeleggja dei saman med jorda.
וַיֹּ֨אמֶר אֱלֹהִ֜ים לְנֹ֗חַ קֵ֤ץ כָּל־בָּשָׂר֙ בָּ֣א לְפָנַ֔י כִּֽי־מָלְאָ֥ה הָאָ֛רֶץ חָמָ֖ס מִפְּנֵיהֶ֑ם וְהִנְנִ֥י מַשְׁחִיתָ֖ם אֶת־הָאָֽרֶץ׃
14Bygg deg ei ark av sypresstre. Du skal laga rom i arka og tjærebreia henne innvendig og utvendig.
עֲשֵׂ֤ה לְךָ֙ תֵּבַ֣ת עֲצֵי־גֹ֔פֶר קִנִּ֖ים תּֽ͏ַעֲשֶׂ֣ה אֶת־הַתֵּבָ֑ה וְכָֽפַרְתָּ֥ אֹתָ֛הּ מִבַּ֥יִת וּמִח֖וּץ בַּכֹּֽפֶר׃
15Slik skal du byggja henne: Arka skal vera tre hundre alner lang, femti alner brei og tretti alner høg.
וְזֶ֕ה אֲשֶׁ֥ר תַּֽעֲשֶׂ֖ה אֹתָ֑הּ שְׁלֹ֧שׁ מֵא֣וֹת אַמָּ֗ה אֹ֚רֶךְ הַתֵּבָ֔ה חֲמִשִּׁ֤ים אַמָּה֙ רָחְבָּ֔הּ וּשְׁלֹשִׁ֥ים אַמָּ֖ה קוֹמָתָֽהּ׃
16Du skal laga eit tak på arka og fullføra det til ei aln frå toppen. Døra til arka skal du setja på sida. Du skal byggja henne med tre høgder: ei nedste, ei mellomste og ei øvste.
צֹ֣הַר ׀ תּֽ͏ַעֲשֶׂ֣ה לַתֵּבָ֗ה וְאֶל־אַמָּה֙ תְּכַלֶ֣נָּה מִלְמַ֔עְלָה וּפֶ֥תַח הַתֵּבָ֖ה בְּצִדָּ֣הּ תָּשִׂ֑ים תַּחְתִּיִּ֛ם שְׁנִיִּ֥ם וּשְׁלִשִׁ֖ים תּֽ͏ַעֲשֶֽׂהָ׃
17Og eg, sjå, eg sender storflaumen med vatn over jorda for å øydeleggja alt kjøt som har livsande under himmelen. Alt som er på jorda, skal døy.
וַאֲנִ֗י הִנְנִי֩ מֵבִ֨יא אֶת־הַמַּבּ֥וּל מַ֙יִם֙ עַל־הָאָ֔רֶץ לְשַׁחֵ֣ת כָּל־בָּשָׂ֗ר אֲשֶׁר־בּוֹ֙ ר֣וּחַ חַיִּ֔ים מִתַּ֖חַת הַשָּׁמָ֑יִם כֹּ֥ל אֲשֶׁר־בָּאָ֖רֶץ יִגְוָֽע׃
18Men med deg vil eg oppretta mi pakt. Du skal gå inn i arka, du og sønene dine, kona di og svigerdøtrene dine saman med deg.
וַהֲקִמֹתִ֥י אֶת־בְּרִיתִ֖י אִתָּ֑ךְ וּבָאתָ֙ אֶל־הַתֵּבָ֔ה אַתָּ֕ה וּבָנֶ֛יךָ וְאִשְׁתְּךָ֥ וּנְשֵֽׁי־בָנֶ֖יךָ אִתָּֽךְ׃
19Av alt levande, av alt kjøt, skal du føra to av kvart slag inn i arka for å halda dei i live saman med deg. Det skal vera hann og ho.
וּמִכָּל־הָ֠חַי מִֽכָּל־בָּשָׂ֞ר שְׁנַ֧יִם מִכֹּ֛ל תָּבִ֥יא אֶל־הַתֵּבָ֖ה לְהַחֲיֹ֣ת אִתָּ֑ךְ זָכָ֥ר וּנְקֵבָ֖ה יִֽהְיֽוּ׃
20Av fuglane etter sitt slag, av feet etter sitt slag, av alt kryp på marka etter sitt slag – to av kvart slag skal koma til deg for å bli haldne i live.
מֵהָע֣וֹף לְמִינֵ֗הוּ וּמִן־הַבְּהֵמָה֙ לְמִינָ֔הּ מִכֹּ֛ל רֶ֥מֶשׂ הֽ͏ָאֲדָמָ֖ה לְמִינֵ֑הוּ שְׁנַ֧יִם מִכֹּ֛ל יָבֹ֥אוּ אֵלֶ֖יךָ לְהֽ͏ַחֲיֽוֹת׃
21Du skal ta med deg all slags mat som kan etast, og samla det hos deg. Det skal vera til føde for deg og for dei.»
וְאַתָּ֣ה קַח־לְךָ֗ מִכָּל־מֽ͏ַאֲכָל֙ אֲשֶׁ֣ר יֽ͏ֵאָכֵ֔ל וְאָסַפְתָּ֖ אֵלֶ֑יךָ וְהָיָ֥ה לְךָ֛ וְלָהֶ֖ם לְאָכְלָֽה׃
22Noah gjorde alt slik Gud hadde bode han. Slik gjorde han.
וַיַּ֖עַשׂ נֹ֑חַ כְּ֠כֹל אֲשֶׁ֨ר צִוָּ֥ה אֹת֛וֹ אֱלֹהִ֖ים כֵּ֥ן עָשָֽׂה׃ ס
Den store flommen
Noa, hans familie og dyrene gikk inn i arken, og Gud sendte en flom som dekket hele jorden i førti dager og førti netter.
1Herren sa til Noah: «Gå inn i arka, du og heile huslyden din, for eg har sett at du er rettferdig framfor meg i denne slekta.»
וַיֹּ֤אמֶר יְהוָה֙ לְנֹ֔חַ בֹּֽא־אַתָּ֥ה וְכָל־בֵּיתְךָ֖ אֶל־הַתֵּבָ֑ה כִּֽי־אֹתְךָ֥ רָאִ֛יתִי צַדִּ֥יק לְפָנַ֖י בַּדּ֥וֹר הַזֶּֽה׃
2Av alle reine dyr skal du ta med deg sju par, hann og ho, og av dei dyra som ikkje er reine, eitt par, hann og ho.
מִכֹּ֣ל ׀ הַבְּהֵמָ֣ה הַטְּהוֹרָ֗ה תִּֽקַּח־לְךָ֛ שִׁבְעָ֥ה שִׁבְעָ֖ה אִ֣ישׁ וְאִשְׁתּ֑וֹ וּמִן־הַבְּהֵמָ֡ה אֲ֠שֶׁר לֹ֣א טְהֹרָ֥ה הִ֛וא שְׁנַ֖יִם אִ֥ישׁ וְאִשְׁתּֽוֹ׃
3Også av fuglane under himmelen skal du ta sju par, hann og ho, så slekta kan haldast i live over heile jorda.
גַּ֣ם מֵע֧וֹף הַשָּׁמַ֛יִם שִׁבְעָ֥ה שִׁבְעָ֖ה זָכָ֣ר וּנְקֵבָ֑ה לְחַיּ֥וֹת זֶ֖רַע עַל־פְּנֵ֥י כָל־הָאָֽרֶץ׃
4For om sju dagar vil eg la det regna over jorda i førti dagar og førti netter, og eg vil utsletta alt som finst, som eg har skapt, frå jordoverflata.
כִּי֩ לְיָמִ֨ים ע֜וֹד שִׁבְעָ֗ה אָֽנֹכִי֙ מַמְטִ֣יר עַל־הָאָ֔רֶץ אַרְבָּעִ֣ים י֔וֹם וְאַרְבָּעִ֖ים לָ֑יְלָה וּמָחִ֗יתִי אֶֽת־כָּל־הַיְקוּם֙ אֲשֶׁ֣ר עָשִׂ֔יתִי מֵעַ֖ל פְּנֵ֥י הֽ͏ָאֲדָמָֽה׃
7Noah gjekk inn i arka saman med sønene sine, kona si og svigerdøtrene sine for å koma unna flaumvatnet.
וַיָּ֣בֹא נֹ֗חַ וּ֠בָנָיו וְאִשְׁתּ֧וֹ וּנְשֵֽׁי־בָנָ֛יו אִתּ֖וֹ אֶל־הַתֵּבָ֑ה מִפְּנֵ֖י מֵ֥י הַמַּבּֽוּל׃
10Då dei sju dagane var omme, kom flaumvatnet over jorda.
וֽ͏ַיְהִ֖י לְשִׁבְעַ֣ת הַיָּמִ֑ים וּמֵ֣י הַמַּבּ֔וּל הָי֖וּ עַל־הָאָֽרֶץ׃
11I det sekshundreårste leveåret til Noah, den syttande dagen i den andre månaden, den dagen braut alle kjeldene i det store djupet fram, og himmelslusene opna seg.
בִּשְׁנַ֨ת שֵׁשׁ־מֵא֤וֹת שָׁנָה֙ לְחַיֵּי־נֹ֔חַ בַּחֹ֙דֶשׁ֙ הַשֵּׁנִ֔י בְּשִׁבְעָֽה־עָשָׂ֥ר י֖וֹם לַחֹ֑דֶשׁ בַּיּ֣וֹם הַזֶּ֗ה נִבְקְעוּ֙ כָּֽל־מַעְיְנֹת֙ תְּה֣וֹם רַבָּ֔ה וַאֲרֻבֹּ֥ת הַשָּׁמַ֖יִם נִפְתָּֽחוּ׃
12Regnet auste ned over jorda i førti dagar og førti netter.
וֽ͏ַיְהִ֥י הַגֶּ֖שֶׁם עַל־הָאָ֑רֶץ אַרְבָּעִ֣ים י֔וֹם וְאַרְבָּעִ֖ים לָֽיְלָה׃
17Storflaumen varte i førti dagar over jorda. Vatnet auka og lyfte arka, så ho flaut høgt over jorda.
וֽ͏ַיְהִ֧י הַמַּבּ֛וּל אַרְבָּעִ֥ים י֖וֹם עַל־הָאָ֑רֶץ וַיִּרְבּ֣וּ הַמַּ֗יִם וַיִּשְׂאוּ֙ אֶת־הַתֵּבָ֔ה וַתָּ֖רָם מֵעַ֥ל הָאָֽרֶץ׃
23Slik vart alt som fanst på jordoverflata utrydda, frå menneske til fe, kryp og fuglar under himmelen. Dei vart utsletta frå jorda. Berre Noah og dei som var med han i arka, vart att.
וַיִּ֜מַח אֶֽת־כָּל־הַיְק֣וּם ׀ אֲשֶׁ֣ר ׀ עַל־פְּנֵ֣י הֽ͏ָאֲדָמָ֗ה מֵאָדָ֤ם עַד־בְּהֵמָה֙ עַד־רֶ֙מֶשׂ֙ וְעַד־ע֣וֹף הַשָּׁמַ֔יִם וַיִּמָּח֖וּ מִן־הָאָ֑רֶץ וַיִשָּׁ֧אֶר אַךְ־נֹ֛חַ וֽ͏ַאֲשֶׁ֥ר אִתּ֖וֹ בַּתֵּבָֽה׃
24Vatnet heldt seg høgt over jorda i hundre og femti dagar.
וַיִּגְבְּר֥וּ הַמַּ֖יִם עַל־הָאָ֑רֶץ חֲמִשִּׁ֥ים וּמְאַ֖ת יֽוֹם׃
Arken lander på Ararat
Etter at vannet sank, landet arken på Ararat-fjellene. Noa sendte ut en due som til slutt ikke kom tilbake, noe som viste at jorden var tørr igjen.
1Då kom Gud i hug Noah og alle dei ville dyra og husdyra som var med han i arka. Gud lét ein vind blåsa over jorda, og vatnet byrja å søkka.
וַיִּזְכֹּ֤ר אֱלֹהִים֙ אֶת־נֹ֔חַ וְאֵ֤ת כָּל־הֽ͏ַחַיָּה֙ וְאֶת־כָּל־הַבְּהֵמָ֔ה אֲשֶׁ֥ר אִתּ֖וֹ בַּתֵּבָ֑ה וַיַּעֲבֵ֨ר אֱלֹהִ֥ים ר֙וּחַ֙ עַל־הָאָ֔רֶץ וַיָּשֹׁ֖כּוּ הַמָּֽיִם׃
4Den syttande dagen i den sjuande månaden vart arka ståande på Ararat-fjella.
וַתָּ֤נַח הַתֵּבָה֙ בַּחֹ֣דֶשׁ הַשְּׁבִיעִ֔י בְּשִׁבְעָה־עָשָׂ֥ר י֖וֹם לַחֹ֑דֶשׁ עַ֖ל הָרֵ֥י אֲרָרָֽט׃
6Etter førti dagar opna Noah vindauget han hadde laga i arka.
וֽ͏ַיְהִ֕י מִקֵּ֖ץ אַרְבָּעִ֣ים י֑וֹם וַיִּפְתַּ֣ח נֹ֔חַ אֶת־חַלּ֥וֹן הַתֵּבָ֖ה אֲשֶׁ֥ר עָשָֽׂה׃
7Han sende ut ein ramn, og han flaug att og fram til vatnet hadde tørka bort frå jorda.
וַיְשַׁלַּ֖ח אֶת־הֽ͏ָעֹרֵ֑ב וַיֵּצֵ֤א יָצוֹא֙ וָשׁ֔וֹב עַד־יְבֹ֥שֶׁת הַמַּ֖יִם מֵעַ֥ל הָאָֽרֶץ׃
8Så sende han ut dua for å sjå om vatnet hadde sokke på jordoverflata.
וַיְשַׁלַּ֥ח אֶת־הַיּוֹנָ֖ה מֵאִתּ֑וֹ לִרְאוֹת֙ הֲקַ֣לּוּ הַמַּ֔יִם מֵעַ֖ל פְּנֵ֥י הֽ͏ָאֲדָמָֽה׃
9Men dua fann ikkje nokon stad å kvila foten sin, og kom tilbake til han i arka, for det var vatn over heile jorda. Då rekte han ut handa, tok henne og henta henne inn til seg i arka.
וְלֹֽא־מָצְאָה֩ הַיּוֹנָ֨ה מָנ֜וֹחַ לְכַף־רַגְלָ֗הּ וַתָּ֤שָׁב אֵלָיו֙ אֶל־הַתֵּבָ֔ה כִּי־מַ֖יִם עַל־פְּנֵ֣י כָל־הָאָ֑רֶץ וַיִּשְׁלַ֤ח יָדוֹ֙ וַיִּקָּחֶ֔הָ וַיָּבֵ֥א אֹתָ֛הּ אֵלָ֖יו אֶל־הַתֵּבָֽה׃
10Han venta endå sju dagar til, og sende så dua ut frå arka på nytt.
וַיָּ֣חֶל ע֔וֹד שִׁבְעַ֥ת יָמִ֖ים אֲחֵרִ֑ים וַיֹּ֛סֶף שַׁלַּ֥ח אֶת־הַיּוֹנָ֖ה מִן־הַתֵּבָֽה׃
11Dua kom tilbake til han om kvelden, og sjå, ho hadde eit nyplukka oljeblad i nebben. Då skjøna Noah at vatnet hadde sokke på jorda.
וַתָּבֹ֨א אֵלָ֤יו הַיּוֹנָה֙ לְעֵ֣ת עֶ֔רֶב וְהִנֵּ֥ה עֲלֵה־זַ֖יִת טָרָ֣ף בְּפִ֑יהָ וַיֵּ֣דַע נֹ֔חַ כִּי־קַ֥לּוּ הַמַּ֖יִם מֵעַ֥ל הָאָֽרֶץ׃
12Han venta endå sju dagar til og sende ut dua. Men ho kom ikkje tilbake til han meir.
וַיִּיָּ֣חֶל ע֔וֹד שִׁבְעַ֥ת יָמִ֖ים אֲחֵרִ֑ים וַיְשַׁלַּח֙ אֶת־הַיּוֹנָ֔ה וְלֹֽא־יָסְפָ֥ה שׁוּב־אֵלָ֖יו עֽוֹד׃
13I det seks hundre og første året til Noah, den første dagen i den første månaden, hadde vatnet tørka bort frå jorda. Noah tok av dekselet på arka og såg ut, og sjå, jordoverflata var tørr.
וֽ͏ַ֠יְהִי בְּאַחַ֨ת וְשֵׁשׁ־מֵא֜וֹת שָׁנָ֗ה בּֽ͏ָרִאשׁוֹן֙ בְּאֶחָ֣ד לַחֹ֔דֶשׁ חָֽרְב֥וּ הַמַּ֖יִם מֵעַ֣ל הָאָ֑רֶץ וַיָּ֤סַר נֹ֙חַ֙ אֶת־מִכְסֵ֣ה הַתֵּבָ֔ה וַיַּ֕רְא וְהִנֵּ֥ה חֽ͏ָרְב֖וּ פְּנֵ֥י הֽ͏ָאֲדָמָֽה׃
14Den tjuesjuande dagen i den andre månaden var jorda heilt tørr.
וּבַחֹ֙דֶשׁ֙ הַשֵּׁנִ֔י בְּשִׁבְעָ֧ה וְעֶשְׂרִ֛ים י֖וֹם לַחֹ֑דֶשׁ יָבְשָׁ֖ה הָאָֽרֶץ׃ ס
Guds pakt med Noa og regnbuen
Etter flommen bygde Noa et alter og ofret til Herren. Gud opprettet en pakt med Noa og satte regnbuen som tegn på at han aldri mer ville ødelegge jorden med en flom.
20Noah bygde eit altar for Herren og tok av alle dei reine dyra og alle dei reine fuglane og ofra brennoffer på altaret.
וַיִּ֥בֶן נֹ֛חַ מִזְבֵּ֖חַ לֽ͏ַיהוָ֑ה וַיִּקַּ֞ח מִכֹּ֣ל ׀ הַבְּהֵמָ֣ה הַטְּהוֹרָ֗ה וּמִכֹּל֙ הָע֣וֹף הַטָּהֹ֔ר וַיַּ֥עַל עֹלֹ֖ת בַּמִּזְבֵּֽחַ׃
21Herren kjende den søte dufta, og Herren sa i sitt hjarte: «Eg vil aldri meir forbanna jorda på grunn av mennesket, for tankane i menneskehjarta er vonde frå ungdomen av. Eg vil aldri meir slå i hel alt som lever, slik eg har gjort.»
וַיָּ֣רַח יְהוָה֮ אֶת־רֵ֣יחַ הַנִּיחֹחַ֒ וַיֹּ֨אמֶר יְהוָ֜ה אֶל־לִבּ֗וֹ לֹֽא־אֹ֠סִף לְקַלֵּ֨ל ע֤וֹד אֶת־הָֽאֲדָמָה֙ בַּעֲב֣וּר הֽ͏ָאָדָ֔ם כִּ֠י יֵ֣צֶר לֵ֧ב הָאָדָ֛ם רַ֖ע מִנְּעֻרָ֑יו וְלֹֽא־אֹסִ֥ף ע֛וֹד לְהַכּ֥וֹת אֶת־כָּל־חַ֖י כּֽ͏ַאֲשֶׁ֥ר עָשִֽׂיתִי׃
22Så lenge jorda står, skal såtid og hausttid, kulde og varme, sommar og vinter, dag og natt aldri ta slutt.»
עֹ֖ד כָּל־יְמֵ֣י הָאָ֑רֶץ זֶ֡רַע וְ֠קָצִיר וְקֹ֨ר וָחֹ֜ם וְקַ֧יִץ וָחֹ֛רֶף וְי֥וֹם וָלַ֖יְלָה לֹ֥א יִשְׁבֹּֽתוּ׃
8Gud sa til Noah og sønene hans:
וַיֹּ֤אמֶר אֱלֹהִים֙ אֶל־נֹ֔חַ וְאֶל־בָּנָ֥יו אִתּ֖וֹ לֵאמֹֽר׃
9«Sjå, eg opprettar mi pakt med dykk og etterkomarane dykkar,
וַאֲנִ֕י הִנְנִ֥י מֵקִ֛ים אֶת־בְּרִיתִ֖י אִתְּכֶ֑ם וְאֶֽת־זַרְעֲכֶ֖ם אֽ͏ַחֲרֵיכֶֽם׃
10og med kvar levande skapning som er hos dykk, fuglar, fe og alle ville dyr hos dykk, alle som gjekk ut av arka, alle dyr på jorda.
וְאֵ֨ת כָּל־נֶ֤פֶשׁ הֽ͏ַחַיָּה֙ אֲשֶׁ֣ר אִתְּכֶ֔ם בָּע֧וֹף בַּבְּהֵמָ֛ה וּֽבְכָל־חַיַּ֥ת הָאָ֖רֶץ אִתְּכֶ֑ם מִכֹּל֙ יֹצְאֵ֣י הַתֵּבָ֔ה לְכֹ֖ל חַיַּ֥ת הָאָֽרֶץ׃
11Eg opprettar mi pakt med dykk: Aldri meir skal alt kjøt bli utryda av vatnet frå ei storflaum, og aldri meir skal det koma ei storflaum som øydelegg jorda.»
וַהֲקִמֹתִ֤י אֶת־בְּרִיתִי֙ אִתְּכֶ֔ם וְלֹֽא־יִכָּרֵ֧ת כָּל־בָּשָׂ֛ר ע֖וֹד מִמֵּ֣י הַמַּבּ֑וּל וְלֹֽא־יִהְיֶ֥ה ע֛וֹד מַבּ֖וּל לְשַׁחֵ֥ת הָאָֽרֶץ׃
12Og Gud sa: «Dette er teiknet på pakta eg set mellom meg og dykk og kvar levande skapning som er hos dykk, for alle ætter i all æve:
וַיֹּ֣אמֶר אֱלֹהִ֗ים זֹ֤את אֽוֹת־הַבְּרִית֙ אֲשֶׁר־אֲנִ֣י נֹתֵ֗ן בֵּינִי֙ וּבֵ֣ינֵיכֶ֔ם וּבֵ֛ין כָּל־נֶ֥פֶשׁ חַיָּ֖ה אֲשֶׁ֣ר אִתְּכֶ֑ם לְדֹרֹ֖ת עוֹלָֽם׃
13Bogen min har eg sett i skya, og han skal vera teikn på pakta mellom meg og jorda.
אֶת־קַשְׁתִּ֕י נָתַ֖תִּי בֶּֽעָנָ֑ן וְהָֽיְתָה֙ לְא֣וֹת בְּרִ֔ית בֵּינִ֖י וּבֵ֥ין הָאָֽרֶץ׃
14Når eg samlar skyer over jorda og regnbogen syner seg i skya,
וְהָיָ֕ה בְּעֽ͏ַנְנִ֥י עָנָ֖ן עַל־הָאָ֑רֶץ וְנִרְאֲתָ֥ה הַקֶּ֖שֶׁת בֶּעָנָֽן׃
15då vil eg minnast pakta mi mellom meg og dykk og kvar levande skapning av alt kjøt. Aldri meir skal vatnet bli til ei storflaum som øydelegg alt kjøt.
וְזָכַרְתִּ֣י אֶת־בְּרִיתִ֗י אֲשֶׁ֤ר בֵּינִי֙ וּבֵ֣ינֵיכֶ֔ם וּבֵ֛ין כָּל־נֶ֥פֶשׁ חַיָּ֖ה בְּכָל־בָּשָׂ֑ר וְלֹֽא־יִֽהְיֶ֨ה ע֤וֹד הַמַּ֙יִם֙ לְמַבּ֔וּל לְשַׁחֵ֖ת כָּל־בָּשָֽׂר׃
16Når bogen er i skya, vil eg sjå han og minnast den evige pakta mellom Gud og kvar levande skapning av alt kjøt som er på jorda.»
וְהָיְתָ֥ה הַקֶּ֖שֶׁת בֶּֽעָנָ֑ן וּרְאִיתִ֗יהָ לִזְכֹּר֙ בְּרִ֣ית עוֹלָ֔ם בֵּ֣ין אֱלֹהִ֔ים וּבֵין֙ כָּל־נֶ֣פֶשׁ חַיָּ֔ה בְּכָל־בָּשָׂ֖ר אֲשֶׁ֥ר עַל־הָאָֽרֶץ׃
17Gud sa til Noah: «Dette er teiknet på pakta eg har oppretta mellom meg og alt kjøt som er på jorda.»
וַיֹּ֥אמֶר אֱלֹהִ֖ים אֶל־נֹ֑חַ זֹ֤את אֽוֹת־הַבְּרִית֙ אֲשֶׁ֣ר הֲקִמֹ֔תִי בֵּינִ֕י וּבֵ֥ין כָּל־בָּשָׂ֖ר אֲשֶׁ֥ר עַל־הָאָֽרֶץ׃ פ
Noa som troens forbilde i Det nye testamentet
I Hebreerbrevet fremheves Noa som et forbilde på tro. Ved tro bygde han arken i ærefrykt, og han ble arving til den rettferdighet som er av tro. Peter omtaler ham også som rettferdighetens forkynner.
7Ved tru bygde Noah, då han var varsla om det som enno ikkje var synleg, i gudsfrykt ei ark til frelse for huslyden sin. Ved trua dømde han verda og vart arving til den rettferda som kjem av tru.
πίστει χρηματισθεὶς Νῶε περὶ τῶν μηδέπω βλεπομένων εὐλαβηθεὶς κατεσκεύασεν κιβωτὸν εἰς σωτηρίαν τοῦ οἴκου αὐτοῦ, διʼ ἧς κατέκρινεν τὸν κόσμον, καὶ τῆς κατὰ πίστιν δικαιοσύνης ἐγένετο κληρονόμος.
5Han sparte heller ikkje den gamle verda, men tok vare på Noa, ein forkynnar av rettferd, som den åttande, då han let storflaumen koma over ei verd av ugudelege.
καὶ ἀρχαίου κόσμου οὐκ ἐφείσατο, ἀλλὰ ὄγδοον Νῶε δικαιοσύνης κήρυκα ἐφύλαξεν, κατακλυσμὸν κόσμῳ ἀσεβῶν ἐπάξας,
37For som i Noahs dagar, slik skal det vera når Menneskesonen kjem.
ὥσπερ ⸀γὰρ αἱ ἡμέραι τοῦ Νῶε, οὕτως ⸀ἔσται ἡ παρουσία τοῦ υἱοῦ τοῦ ἀνθρώπου·
38For i dagane før storflaumen åt dei og drakk, dei gifta seg og gav til ekte, heilt til den dagen då Noah gjekk inn i arka.
⸀ὡς γὰρ ἦσαν ἐν ταῖς ⸀ἡμέραις ταῖς πρὸ τοῦ κατακλυσμοῦ τρώγοντες καὶ πίνοντες, γαμοῦντες καὶ ⸀γαμίζοντες, ἄχρι ἧς ἡμέρας εἰσῆλθεν Νῶε εἰς τὴν κιβωτόν,
39Dei skjøna ingenting før flaumen kom og tok dei alle. Slik skal det òg vera når Menneskesonen kjem.
καὶ οὐκ ἔγνωσαν ἕως ἦλθεν ὁ κατακλυσμὸς καὶ ἦρεν ἅπαντας, οὕτως ἔσται ⸀καὶ ἡ παρουσία τοῦ υἱοῦ τοῦ ἀνθρώπου.