Adonija
Davids ambisiøse sønn og tronpretendent
Òg kjend som: Adonijah
Som den fjerde av Davids sønner, født av Haggit i Hebron, steg Adonija frem som den fremste tronpretendenten etter at de eldre brødrene Amnon og Absalom hadde omkommet. I kong Davids siste levedager grep han initiativet og erklærte seg selv som Israels nye konge, støttet av hærføreren Joab og presten Abjatar. Hans forsøk ble likevel avverget gjennom profeten Natans og Batsebas inngripen, som minnet David om løftet om at Salomo skulle arve tronen. Hendelsen belyser et viktig teologisk prinsipp i Israels kongedømme: tronfølgen var ikke bestemt av fødselsprivilegier, men av guddommelig utvelgelse formidlet gjennom kongens eget ord. Etter Salomos tronbestigelse forsøkte Adonija nok en gang å styrke sin posisjon ved å be om Abisag fra Sunem som hustru – en forespørsel Salomo tolket som et skjult krav på kongemakten. Dette siste politiske feilsteget kostet ham livet, og Benaja ble sendt for å fullbyrde dødsdommen.
Familie
Nøkkelhendingar
Adonija opphøyer seg selv som konge
Etter Absaloms død var Adonija den eldste gjenlevende sønnen til David og begynte å handle som tronpretendent. Han skaffet seg vogner, ryttere og femti menn som løp foran ham, og sikret seg støtte fra hærføreren Joab og presten Abjatar.
5Adonja, son til Haggit, opphøgde seg sjølv og sa: «Eg vil vera konge!» Han skaffa seg vogn og ryttarar og femti mann som sprang framfor han.
וַאֲדֹנִיָּ֧ה בֶן־חַגִּ֛ית מִתְנַשֵּׂ֥א לֵאמֹ֖ר אֲנִ֣י אֶמְלֹ֑ךְ וַיַּ֣עַשׂ ל֗וֹ רֶ֚כֶב וּפָ֣רָשִׁ֔ים וַחֲמִשִּׁ֥ים אִ֖ישׁ רָצִ֥ים לְפָנָֽיו׃
6Far hans hadde aldri refsa han og sagt: «Kvifor gjer du slik?» Han var òg svært vakker av utsjånad, og mor hans hadde fødd han etter Absalom.
וְלֹֽא־עֲצָב֨וֹ אָבִ֤יו מִיָּמָיו֙ לֵאמֹ֔ר מַדּ֖וּעַ כָּ֣כָה עָשִׂ֑יתָ וְגַם־ה֤וּא טֽוֹב־תֹּ֙אַר֙ מְאֹ֔ד וְאֹת֥וֹ יָלְדָ֖ה אַחֲרֵ֥י אַבְשָׁלֽוֹם׃
7Han samrådde seg med Joab, son til Seruja, og med presten Abjatar, og dei støtta Adonja.
וַיִּהְי֣וּ דְבָרָ֔יו עִ֚ם יוֹאָ֣ב בֶּן־צְרוּיָ֔ה וְעִ֖ם אֶבְיָתָ֣ר הַכֹּהֵ֑ן וַֽיַּעְזְר֔וּ אַחֲרֵ֖י אֲדֹנִיָּֽה׃
8Men presten Sadok, Benaja, son til Jojada, profeten Natan, Sime'i, Re'i og Davids krigarar var ikkje med Adonja.
וְצָד֣וֹק הַ֠כֹּהֵן וּבְנָיָ֨הוּ בֶן־יְהוֹיָדָ֜ע וְנָתָ֤ן הַנָּבִיא֙ וְשִׁמְעִ֣י וְרֵעִ֔י וְהַגִּבּוֹרִ֖ים אֲשֶׁ֣ר לְדָוִ֑ד לֹ֥א הָי֖וּ עִם־אֲדֹנִיָּֽהוּ׃
Offerfesten ved En-Rogel
Adonija arrangerte en stor offerfest ved Sohelet-steinen ved En-Rogel, der han inviterte sine brødre og kongelige tjenestemenn. Salomo, profeten Natan, Benaja og Davids livvakt ble bevisst utelatt fra innbydelsen.
9Adonja slakta sauer, oksar og gjøkalvar ved Slangesteinen, som ligg ved En-Rogel. Han kalla saman alle brørne sine, kongssønene, og alle mennene i Juda som var tenarar for kongen.
וַיִּזְבַּ֣ח אֲדֹנִיָּ֗הוּ צֹ֤אן וּבָקָר֙ וּמְרִ֔יא עִ֚ם אֶ֣בֶן הַזֹּחֶ֔לֶת אֲשֶׁר־אֵ֖צֶל עֵ֣ין רֹגֵ֑ל וַיִּקְרָ֗א אֶת־כָּל־אֶחָיו֙ בְּנֵ֣י הַמֶּ֔לֶךְ וּלְכָל־אַנְשֵׁ֥י יְהוּדָ֖ה עַבְדֵ֥י הַמֶּֽלֶךְ׃
10Men profeten Natan, Benaja, krigarane og Salomo, bror sin, bad han ikkje.
וְֽאֶת־נָתָן֩ הַנָּבִ֨יא וּבְנָיָ֜הוּ וְאֶת־הַגִּבּוֹרִ֛ים וְאֶת־שְׁלֹמֹ֥ה אָחִ֖יו לֹ֥א קָרָֽא׃
Natan og Batseba griper inn hos David
Profeten Natan varslet Batseba om Adonijas planer, og sammen gikk de til den aldrende kong David for å minne ham om hans løfte om at Salomo skulle arve tronen og sitte på hans kongestol.
11Då sa Natan til Batseba, mor til Salomo: «Har du ikkje høyrt at Adonja, son til Haggit, har gjort seg til konge? Og David, herren vår, veit det ikkje.»
וַיֹּ֣אמֶר נָתָ֗ן אֶל־בַּת־שֶׁ֤בַע אֵם־שְׁלֹמֹה֙ לֵאמֹ֔ר הֲל֣וֹא שָׁמַ֔עַתְּ כִּ֥י מָלַ֖ךְ אֲדֹנִיָּ֣הוּ בֶן־חַגִּ֑ית וַאֲדֹנֵ֥ינוּ דָוִ֖ד לֹ֥א יָדָֽע׃
12Kom no, lat meg gje deg eit råd, så du kan berga livet ditt og livet til son din, Salomo.
וְעַתָּ֕ה לְכִ֛י אִיעָצֵ֥ךְ נָ֖א עֵצָ֑ה וּמַלְּטִי֙ אֶת־נַפְשֵׁ֔ךְ וְאֶת־נֶ֥פֶשׁ בְּנֵ֖ךְ שְׁלֹמֹֽה׃
13Gå inn til kong David og sei til han: 'Har ikkje du, herre min og konge, svore for tenestkvinna di og sagt: Salomo, son din, skal vera konge etter meg, og han skal sitja på trona mi? Kvifor er då Adonja blitt konge?'»
לְכִ֞י וּבֹ֣אִי ׀ אֶל־הַמֶּ֣לֶךְ דָּוִ֗ד וְאָמַ֤רְתְּ אֵלָיו֙ הֲלֹֽא־אַתָּ֞ה אֲדֹנִ֣י הַמֶּ֗לֶךְ נִשְׁבַּ֤עְתָּ לַאֲמָֽתְךָ֙ לֵאמֹ֔ר כִּֽי־שְׁלֹמֹ֤ה בְנֵךְ֙ יִמְלֹ֣ךְ אַחֲרַ֔י וְה֖וּא יֵשֵׁ֣ב עַל־כִּסְאִ֑י וּמַדּ֖וּעַ מָלַ֥ךְ אֲדֹנִיָֽהוּ׃
14«Medan du enno talar med kongen, skal eg koma inn etter deg og stadfesta orda dine.»
הִנֵּ֗ה עוֹדָ֛ךְ מְדַבֶּ֥רֶת שָׁ֖ם עִם־הַמֶּ֑לֶךְ וַאֲנִי֙ אָב֣וֹא אַחֲרַ֔יִךְ וּמִלֵּאתִ֖י אֶת־דְּבָרָֽיִךְ׃
15Så gjekk Batseba inn til kongen i kammeret. Kongen var svært gammal, og Abisag frå Sunem tente kongen.
וַתָּבֹ֨א בַת־שֶׁ֤בֶע אֶל־הַמֶּ֙לֶךְ֙ הַחַ֔דְרָה וְהַמֶּ֖לֶךְ זָקֵ֣ן מְאֹ֑ד וַֽאֲבִישַׁג֙ הַשּׁ֣וּנַמִּ֔ית מְשָׁרַ֖ת אֶת־הַמֶּֽלֶךְ׃
16Batseba bøygde seg og kasta seg ned for kongen. Kongen sa: «Kva vil du?»
וַתִּקֹּ֣ד בַּת־שֶׁ֔בַע וַתִּשְׁתַּ֖חוּ לַמֶּ֑לֶךְ וַיֹּ֥אמֶר הַמֶּ֖לֶךְ מַה־לָּֽךְ׃
17Ho svara han: «Herre, du svor ved Herren din Gud til tenestkvinna di: 'Salomo, son din, skal vera konge etter meg, og han skal sitja på trona mi.'»
וַתֹּ֣אמֶר ל֗וֹ אֲדֹנִי֙ אַתָּ֨ה נִשְׁבַּ֜עְתָּ בַּֽיהוָ֤ה אֱלֹהֶ֙יךָ֙ לַֽאֲמָתֶ֔ךָ כִּֽי־שְׁלֹמֹ֥ה בְנֵ֖ךְ יִמְלֹ֣ךְ אַחֲרָ֑י וְה֖וּא יֵשֵׁ֥ב עַל־כִּסְאִֽי׃
18«Men no, sjå, Adonja er blitt konge, og du, herre min og konge, veit det ikkje.
וְעַתָּ֕ה הִנֵּ֥ה אֲדֹנִיָּ֖ה מָלָ֑ךְ וְעַתָּ֛ה אֲדֹנִ֥י הַמֶּ֖לֶךְ לֹ֥א יָדָֽעְתָּ׃
19Han har slakta oksar, gjøkalvar og mange sauer, og han har kalla saman alle kongssønene, presten Abjatar og hærføraren Joab. Men Salomo, tenaren din, har han ikkje kalla.
וַ֠יִּזְבַּח שׁ֥וֹר וּֽמְרִיא־וְצֹאן֮ לָרֹב֒ וַיִּקְרָא֙ לְכָל־בְּנֵ֣י הַמֶּ֔לֶךְ וּלְאֶבְיָתָר֙ הַכֹּהֵ֔ן וּלְיֹאָ֖ב שַׂ֣ר הַצָּבָ֑א וְלִשְׁלֹמֹ֥ה עַבְדְּךָ֖ לֹ֥א קָרָֽא׃
20Og du, herre min og konge – auga til heile Israel er retta mot deg, og ventar at du skal fortelja dei kven som skal sitja på trona til herren min, kongen, etter han.
וְאַתָּה֙ אֲדֹנִ֣י הַמֶּ֔לֶךְ עֵינֵ֥י כָל־יִשְׂרָאֵ֖ל עָלֶ֑יךָ לְהַגִּ֣יד לָהֶ֔ם מִ֗י יֵשֵׁ֛ב עַל־כִּסֵּ֥א אֲדֹנִֽי־הַמֶּ֖לֶךְ אַחֲרָֽיו׃
21Elles vil det skje at når herren min, kongen, kviler hos fedrane sine, vil eg og son min Salomo bli rekna som forbrytarar.»
וְהָיָ֕ה כִּשְׁכַ֥ב אֲדֹנִֽי־הַמֶּ֖לֶךְ עִם־אֲבֹתָ֑יו וְהָיִ֗יתִי אֲנִ֛י וּבְנִ֥י שְׁלֹמֹ֖ה חַטָּאִֽים׃
Salomo salves til konge
David beordret at Salomo skulle salves til konge ved Gihon-kilden av presten Sadok og profeten Natan. Folkets jubelrop og basunstøt nådde Adonija og hans gjester ved En-Rogel, og festen ble oppløst i frykt.
32Kong David sa: «Kall inn til meg presten Sadok, profeten Natan og Benaja, son til Jojada.» Dei kom inn til kongen.
וַיֹּ֣אמֶר ׀ הַמֶּ֣לֶךְ דָּוִ֗ד קִרְאוּ־לִ֞י לְצָד֤וֹק הַכֹּהֵן֙ וּלְנָתָ֣ן הַנָּבִ֔יא וְלִבְנָיָ֖הוּ בֶּן־יְהוֹיָדָ֑ע וַיָּבֹ֖אוּ לִפְנֵ֥י הַמֶּֽלֶךְ׃
33Kongen sa til dei: «Ta med dykk tenarane til herren dykkar, og set Salomo, son min, på mitt eige muldyr og før han ned til Gihon.
וַיֹּ֨אמֶר הַמֶּ֜לֶךְ לָהֶ֗ם קְח֤וּ עִמָּכֶם֙ אֶת־עַבְדֵ֣י אֲדֹנֵיכֶ֔ם וְהִרְכַּבְתֶּם֙ אֶת־שְׁלֹמֹ֣ה בְנִ֔י עַל־הַפִּרְדָּ֖ה אֲשֶׁר־לִ֑י וְהוֹרַדְתֶּ֥ם אֹת֖וֹ אֶל־גִּחֽוֹן׃
34Der skal presten Sadok og profeten Natan salva han til konge over Israel. Blås i horn og rop: 'Lenge leve kong Salomo!'
וּמָשַׁ֣ח אֹת֣וֹ שָׁ֠ם צָד֨וֹק הַכֹּהֵ֜ן וְנָתָ֧ן הַנָּבִ֛יא לְמֶ֖לֶךְ עַל־יִשְׂרָאֵ֑ל וּתְקַעְתֶּם֙ בַּשּׁוֹפָ֔ר וַאֲמַרְתֶּ֕ם יְחִ֖י הַמֶּ֥לֶךְ שְׁלֹמֹֽה׃
35Så skal de følgja han opp att, og han skal koma og setja seg på trona mi. Han skal vera konge i min stad, for eg har sett han til å vera fyrste over Israel og Juda.»
וַעֲלִיתֶ֣ם אַחֲרָ֗יו וּבָא֙ וְיָשַׁ֣ב עַל־כִּסְאִ֔י וְה֥וּא יִמְלֹ֖ךְ תַּחְתָּ֑י וְאֹת֤וֹ צִוִּ֙יתִי֙ לִֽהְי֣וֹת נָגִ֔יד עַל־יִשְׂרָאֵ֖ל וְעַל־יְהוּדָֽה׃
38Så gjekk presten Sadok, profeten Natan, Benaja, son til Jojada, og kreterrane og pleterrane ned og sette Salomo på kong Davids muldyr og førte han til Gihon.
וַיֵּ֣רֶד צָד֣וֹק הַ֠כֹּהֵן וְנָתָ֨ן הַנָּבִ֜יא וּבְנָיָ֣הוּ בֶן־יְהוֹיָדָ֗ע וְהַכְּרֵתִי֙ וְהַפְּלֵתִ֔י וַיַּרְכִּ֙בוּ֙ אֶת־שְׁלֹמֹ֔ה עַל־פִּרְדַּ֖ת הַמֶּ֣לֶךְ דָּוִ֑ד וַיֹּלִ֥כוּ אֹת֖וֹ עַל־גִּחֽוֹן׃
39Presten Sadok tok oljehornet frå teltet og salva Salomo. Dei bles i horn, og alt folket ropa: «Lenge leve kong Salomo!»
וַיִּקַּח֩ צָד֨וֹק הַכֹּהֵ֜ן אֶת־קֶ֤רֶן הַשֶּׁ֙מֶן֙ מִן־הָאֹ֔הֶל וַיִּמְשַׁ֖ח אֶת־שְׁלֹמֹ֑ה וַֽיִּתְקְעוּ֙ בַּשּׁוֹפָ֔ר וַיֹּֽאמְרוּ֙ כָּל־הָעָ֔ם יְחִ֖י הַמֶּ֥לֶךְ שְׁלֹמֹֽה׃
40Alt folket gjekk opp etter han medan dei spela på fløyter og gledde seg med stor glede, så jorda skalv av lyden.
וַיַּעֲל֤וּ כָל־הָעָם֙ אֽ͏ַחֲרָ֔יו וְהָעָם֙ מְחַלְּלִ֣ים בַּחֲלִלִ֔ים וּשְׂמֵחִ֖ים שִׂמְחָ֣ה גְדוֹלָ֑ה וַתִּבָּקַ֥ע הָאָ֖רֶץ בְּקוֹלָֽם׃
41Adonja og alle gjestene hans høyrde det då dei var ferdige med å eta. Då Joab høyrde hornlyden, sa han: «Kvifor er det slik larm frå byen?»
וַיִּשְׁמַ֣ע אֲדֹנִיָּ֗הוּ וְכָל־הַקְּרֻאִים֙ אֲשֶׁ֣ר אִתּ֔וֹ וְהֵ֖ם כִּלּ֣וּ לֶאֱכֹ֑ל וַיִּשְׁמַ֤ע יוֹאָב֙ אֶת־ק֣וֹל הַשּׁוֹפָ֔ר וַיֹּ֕אמֶר מַדּ֥וּעַ קֽוֹל־הַקִּרְיָ֖ה הוֹמָֽה׃
42Medan han enno tala, kom Jonatan, son til presten Abjatar. Adonja sa: «Kom inn, for du er ein dugande mann og kjem sikkert med gode nyheiter.»
עוֹדֶ֣נּוּ מְדַבֵּ֔ר וְהִנֵּ֧ה יוֹנָתָ֛ן בֶּן־אֶבְיָתָ֥ר הַכֹּהֵ֖ן בָּ֑א וַיֹּ֤אמֶר אֲדֹנִיָּ֙הוּ֙ בֹּ֔א כִּ֣י אִ֥ישׁ חַ֛יִל אַ֖תָּה וְט֥וֹב תְּבַשֵּֽׂר׃
43Jonatan svara Adonja: «Nei! Herren vår, kong David, har gjort Salomo til konge.
וַיַּ֙עַן֙ יוֹנָתָ֔ן וַיֹּ֖אמֶר לַאֲדֹנִיָּ֑הוּ אֲבָ֕ל אֲדֹנֵ֥ינוּ הַמֶּֽלֶךְ־דָּוִ֖ד הִמְלִ֥יךְ אֶת־שְׁלֹמֹֽה׃
44Kongen sende med han presten Sadok, profeten Natan, Benaja, son til Jojada, og kreterrane og pleterrane. Dei sette han på kongens muldyr.
וַיִּשְׁלַ֣ח אִתּֽוֹ־הַ֠מֶּלֶךְ אֶת־צָד֨וֹק הַכֹּהֵ֜ן וְאֶת־נָתָ֣ן הַנָּבִ֗יא וּבְנָיָ֙הוּ֙ בֶּן־יְה֣וֹיָדָ֔ע וְהַכְּרֵתִ֖י וְהַפְּלֵתִ֑י וַיַּרְכִּ֣בוּ אֹת֔וֹ עַ֖ל פִּרְדַּ֥ת הַמֶּֽלֶךְ׃
45Presten Sadok og profeten Natan salva han til konge i Gihon. Så gjekk dei opp att derifrå med glede, og byen er i oppstyr. Det er den lyden de høyrde.
וַיִּמְשְׁח֣וּ אֹת֡וֹ צָד֣וֹק הַכֹּהֵ֣ן וְנָתָן֩ הַנָּבִּ֨יא ׀ לְמֶ֜לֶךְ בְּגִח֗וֹן וַיַּעֲל֤וּ מִשָּׁם֙ שְׂמֵחִ֔ים וַתֵּהֹ֖ם הַקִּרְיָ֑ה ה֥וּא הַקּ֖וֹל אֲשֶׁ֥ר שְׁמַעְתֶּֽם׃
49Då skalv alle gjestene til Adonja av redsle. Dei reiste seg og gjekk kvar sin veg.
וַיּֽ͏ֶחֶרְדוּ֙ וַיָּקֻ֔מוּ כָּל־הַ֨קְּרֻאִ֔ים אֲשֶׁ֖ר לַאֲדֹנִיָּ֑הוּ וַיֵּלְכ֖וּ אִ֥ישׁ לְדַרְכּֽוֹ׃
Adonija søker tilflukt ved alteret
Da Adonija fikk vite at Salomo var blitt salvet til konge, fryktet han for sitt liv og grep tak i hornene på alteret. Salomo lot ham gå med løftet om at han ville bli spart så lenge han viste seg verdig.
50Adonja var redd for Salomo. Han reiste seg og gjekk og tok tak i horna på altaret.
וַאֲדֹ֣נִיָּ֔הוּ יָרֵ֖א מִפְּנֵ֣י שְׁלֹמֹ֑ה וַיָּ֣קָם וַיֵּ֔לֶךְ וַֽיַּחֲזֵ֖ק בְּקַרְנ֥וֹת הַמִּזְבֵּֽחַ׃
51Det vart meldt til Salomo: «Sjå, Adonja er redd kong Salomo, og han held fast i horna på altaret og seier: 'Lat kong Salomo sverja for meg i dag at han ikkje vil drepa tenaren sin med sverd.'»
וַיֻּגַּ֤ד לִשְׁלֹמֹה֙ לֵאמֹ֔ר הִנֵּה֙ אֲדֹ֣נִיָּ֔הוּ יָרֵ֖א אֶת־הַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֑ה וְ֠הִנֵּה אָחַ֞ז בְּקַרְנ֤וֹת הַמִּזְבֵּ֙חַ֙ לֵאמֹ֔ר יִשָּֽׁבַֽע־לִ֤י כַיּוֹם֙ הַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֔ה אִם־יָמִ֥ית אֶת־עַבְדּ֖וֹ בֶּחָֽרֶב׃
52Salomo sa: «Om han viser seg å vera ein heiderleg mann, skal ikkje eit hår frå hovudet hans falla til jorda. Men vert det funne noko vondt hos honom, skal han døy.»
וַיֹּ֣אמֶר שְׁלֹמֹ֔ה אִ֚ם יִהְיֶ֣ה לְבֶן־חַ֔יִל לֹֽא־יִפֹּ֥ל מִשַּׂעֲרָת֖וֹ אָ֑רְצָה וְאִם־רָעָ֥ה תִמָּצֵא־ב֖וֹ וָמֵֽת׃
53Så sende kong Salomo bod og henta han ned frå altaret. Han kom og kasta seg ned for kong Salomo. Salomo sa til han: «Gå heim til huset ditt.»
וַיִּשְׁלַ֞ח הַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֗ה וַיֹּרִדֻ֙הוּ֙ מֵעַ֣ל הַמִּזְבֵּ֔חַ וַיָּבֹ֕א וַיִּשְׁתַּ֖חוּ לַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֑ה וַיֹּֽאמֶר־ל֥וֹ שְׁלֹמֹ֖ה לֵ֥ךְ לְבֵיתֶֽךָ׃ פ
Adonijas bønn om Abisag og hans henrettelse
Etter Davids død henvendte Adonija seg til Batseba med bønn om å få Abisag fra Sunem til hustru. Da Batseba fremla saken for Salomo, tolket kongen dette som et fordekt forsøk på å kreve tronen og beordret Benaja til å henrette Adonija.
13Adonja, son til Haggit, kom til Batseba, mor til Salomo. Ho spurde: «Kjem du med fred?» Han svara: «Ja, med fred.»
וַיָּבֹ֞א אֲדֹנִיָּ֣הוּ בֶן־חַגֵּ֗ית[t] אֶל־בַּת־שֶׁ֙בֶע֙ אֵם־שְׁלֹמֹ֔ה וַתֹּ֖אמֶר הֲשָׁל֣וֹם בֹּאֶ֑ךָ וַיֹּ֖אמֶר שָׁלֽוֹם׃
14Så sa han: «Eg har noko å seia deg.» Ho svara: «Tal!»
וַיֹּ֕אמֶר דָּבָ֥ר לִ֖י אֵלָ֑יִךְ וַתֹּ֖אמֶר דַּבֵּֽר׃
15Han sa: «Du veit at kongedømet var mitt, og at heile Israel venta at eg skulle bli konge. Men kongedømet vart vendt bort og gjekk til bror min, for det var frå Herren det kom til han.
וַיֹּ֗אמֶר אַ֤תְּ יָדַ֙עַתְּ֙ כִּי־לִי֙ הָיְתָ֣ה הַמְּלוּכָ֔ה וְעָלַ֞י שָׂ֧מוּ כָֽל־יִשְׂרָאֵ֛ל פְּנֵיהֶ֖ם לִמְלֹ֑ךְ וַתִּסֹּ֤ב הַמְּלוּכָה֙ וַתְּהִ֣י לְאָחִ֔י כִּ֥י מֵיְהוָ֖ה הָ֥יְתָה לּֽוֹ׃
16No har eg ei einaste bøn til deg. Vis meg ikkje bort!» Ho sa til han: «Tal!»
וְעַתָּ֗ה שְׁאֵלָ֤ה אַחַת֙ אָֽנֹכִי֙ שֹׁאֵ֣ל מֵֽאִתָּ֔ךְ אַל־תָּשִׁ֖בִי אֶת־פָּנָ֑י וַתֹּ֥אמֶר אֵלָ֖יו דַּבֵּֽר׃
17Han sa: «Tal til kong Salomo – for han vil ikkje visa deg bort – og be han gje meg Abisjag frå Sjunem til kone.»
וַיֹּ֗אמֶר אִמְרִי־נָא֙ לִשְׁלֹמֹ֣ה הַמֶּ֔לֶךְ כִּ֥י לֹֽא־יָשִׁ֖יב אֶת־פָּנָ֑יִךְ וְיִתֶּן־לִ֛י אֶת־אֲבִישַׁ֥ג הַשּׁוּנַמִּ֖ית לְאִשָּֽׁה׃
18Batseba svara: «Godt, eg skal tala til kongen for deg.»
וַתֹּ֥אמֶר בַּת־שֶׁ֖בַע ט֑וֹב אָנֹכִ֕י אֲדַבֵּ֥ר עָלֶ֖יךָ אֶל־הַמֶּֽלֶךְ׃
19Batseba gjekk inn til kong Salomo for å tala med han om Adonja. Kongen reiste seg og gjekk henne i møte, bøygde seg for henne og sette seg på trona si. Han lét setja fram ein stol til kongsmora, og ho sette seg ved høgre sida hans.
וַתָּבֹ֤א בַת־שֶׁ֙בַע֙ אֶל־הַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֔ה לְדַבֶּר־ל֖וֹ עַל־אֲדֹנִיָּ֑הוּ וַיָּקָם֩ הַמֶּ֨לֶךְ לִקְרָאתָ֜הּ וַיִּשְׁתַּ֣חוּ לָ֗הּ וַיֵּ֙שֶׁב֙ עַל־כִּסְא֔וֹ וַיָּ֤שֶׂם כִּסֵּא֙ לְאֵ֣ם הַמֶּ֔לֶךְ וַתֵּ֖שֶׁב לִֽימִינֽוֹ׃
20Ho sa: «Eg har ei lita bøn til deg. Vis meg ikkje bort!» Kongen sa til henne: «Be om det du vil, mor mi, for eg skal ikkje visa deg bort.»
וַתֹּ֗אמֶר שְׁאֵלָ֨ה אַחַ֤ת קְטַנָּה֙ אָֽנֹכִי֙ שֹׁאֶ֣לֶת מֵֽאִתָּ֔ךְ אַל־תָּ֖שֶׁב אֶת־פָּנָ֑י וַיֹּֽאמֶר־לָ֤הּ הַמֶּ֙לֶךְ֙ שַׁאֲלִ֣י אִמִּ֔י כִּ֥י לֹֽא־אָשִׁ֖יב אֶת־פָּנָֽיִךְ׃
21Ho sa: «Lat Abisjag frå Sjunem bli gjeven til Adonja, bror din, som kone.»
וַתֹּ֕אמֶר יֻתַּ֖ן אֶת־אֲבִישַׁ֣ג הַשֻּׁנַמִּ֑ית לַאֲדֹנִיָּ֥הוּ אָחִ֖יךָ לְאִשָּֽׁה׃
22Kong Salomo svara mor si: «Kvifor bed du om Abisjag frå Sjunem til Adonja? Be heller om kongedømet til han! For han er den eldre broren min, og på hans side står presten Ebjatar og Joab, son til Seruja.»
וַיַּעַן֩ הַמֶּ֨לֶךְ שְׁלֹמֹ֜ה וַיֹּ֣אמֶר לְאִמּ֗וֹ וְלָמָה֩ אַ֨תְּ שֹׁאֶ֜לֶת אֶת־אֲבִישַׁ֤ג הַשֻׁנַּמִּית֙ לַאֲדֹ֣נִיָּ֔הוּ וְשַֽׁאֲלִי־לוֹ֙ אֶת־הַמְּלוּכָ֔ה כִּ֛י ה֥וּא אָחִ֖י הַגָּד֣וֹל מִמֶּ֑נִּי וְלוֹ֙ וּלְאֶבְיָתָ֣ר הַכֹּהֵ֔ן וּלְיוֹאָ֖ב בֶּן־צְרוּיָֽה׃ פ
23Då svor kong Salomo ved Herren og sa: «Måtte Gud gjera så mot meg, og endå verre, om ikkje Adonja har tala dette ordet mot sitt eige liv!
וַיִּשָּׁבַע֙ הַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֔ה בַּֽיהוָ֖ה לֵאמֹ֑ר כֹּ֣ה יַֽעֲשֶׂה־לִּ֤י אֱלֹהִים֙ וְכֹ֣ה יוֹסִ֔יף כִּ֣י בְנַפְשׁ֔וֹ דִּבֶּר֙ אֲדֹ֣נִיָּ֔הוּ אֶת־הַדָּבָ֖ר הַזֶּֽה׃
24Så sant Herren lever, han som har grunnfesta meg og sett meg på trona til David, far min, og som har bygt meg eit hus slik han lova – i dag skal Adonja døy!»
וְעַתָּ֗ה חַי־יְהוָה֙ אֲשֶׁ֣ר הֱכִינַ֗נִי *ויושיביני **וַיּֽוֹשִׁיבַ֙נִי֙ עַל־כִּסֵּא֙ דָּוִ֣ד אָבִ֔י וַאֲשֶׁ֧ר עָֽשָׂה־לִ֛י בַּ֖יִת כַּאֲשֶׁ֣ר דִּבֵּ֑ר כִּ֣י הַיּ֔וֹם יוּמַ֖ת אֲדֹנִיָּֽהוּ׃
25Kong Salomo sende Benaja, son til Jojada, og han slo han ned så han døydde.
וַיִּשְׁלַח֙ הַמֶּ֣לֶךְ שְׁלֹמֹ֔ה בְּיַ֖ד בְּנָיָ֣הוּ בֶן־יְהוֹיָדָ֑ע וַיִּפְגַּע־בּ֖וֹ וַיָּמֹֽת׃ ס