Porata var en av de ti sønnene til Haman, agagitten, som var fiende av jødefolket i Perserriket. Han ble drept sammen med sine brødre da jødene forsvarte seg mot sine fiender i henhold til kong Ahasveros' dekret. Hans død markerte Guds beskyttelse av sitt folk og feires under purimhøytiden.
1Etter desse hendingane opphøgde kong Ahasveros Haman, son til Hammedata, agagitten, og lyfte han opp. Han sette setet hans over alle fyrstane som var hos han.
2Alle tenarane til kongen som var ved kongeporten, bøygde kne og kasta seg ned for Haman, for slik hadde kongen påbode. Men Mordekai bøygde ikkje kne og kasta seg ikkje ned.
4Dag etter dag tala dei til han, men han høyrde ikkje på dei. Då fortalde dei det til Haman for å sjå om orda til Mordekai ville stå seg, for han hadde fortalt dei at han var jøde.
6Men han såg det som for lite berre å leggje hand på Mordekai åleine, for dei hadde fortalt han kva folk Mordekai høyrde til. Difor søkte Haman å utslette alle jødane i heile riket til Ahasveros, folket til Mordekai.
2Også denne andre dagen, under vingjestebudet, sa kongen til Ester: «Kva er ønsket ditt, dronning Ester? Det skal verta gjeve deg. Og kva er bøna di? Om det så er halve riket, skal det verta gjort.»
3Dronning Ester svara: «Om eg har funne nåde for auga dine, konge, og om det tykkjest godt for kongen, så lat livet mitt verta gjeve meg – det er ønsket mitt – og folket mitt – det er bøna mi.»
4For vi er selde, eg og folket mitt, til å verta utsletta, drepne og øydelagde. Hadde vi berre vore selde til å vera trælar og trælkvinner, hadde eg tagd, for fienden er ikkje verd det tapet kongen ville lida.»
9Harbona, ein av hoffmennene hos kongen, sa: «Ja, sjå, det står ein stolpe ved huset til Haman, femti alner høg, som Haman har reist for Mordekai, han som tala til gagn for kongen.» Då sa kongen: «Heng han opp på den!»
13Ester svara: «Om det er til lags for kongen, lat då jødane i Susan få lov til å gjera i morgon òg det same som var påbode i dag. Og lat dei ti sønene til Haman verta hengde opp på pålane.»