FLOGVIT
.bible

HebreerneKapittel 3

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Derfor, hellige søsken, dere som har del i det himmelske kallet, gi akt på Jesus, apostelen og øverstepresten for vår bekjennelse.
Ὅθεν, ἀδελφοὶ ἅγιοι, κλήσεως ἐπουρανίου μέτοχοι, κατανοήσατε τὸν ἀπόστολον καὶ ἀρχιερέα τῆς ὁμολογίας ἡμῶν ⸀Ἰησοῦν,
Han var trofast mot ham som innsatte ham, slik også Moses var det i hans hus.
πιστὸν ὄντα τῷ ποιήσαντι αὐτὸν ὡς καὶ Μωϋσῆς ⸀ἐν τῷ οἴκῳ αὐτοῦ.
For han er tilkjent større herlighet enn Moses, på samme måte som den som bygger et hus, har større ære enn selve huset.
πλείονος γὰρ ⸂οὗτος δόξης⸃ παρὰ Μωϋσῆν ἠξίωται καθʼ ὅσον πλείονα τιμὴν ἔχει τοῦ οἴκου ὁ κατασκευάσας αὐτόν·
For hvert hus er bygd av noen, men den som har bygd alt, er Gud.
πᾶς γὰρ οἶκος κατασκευάζεται ὑπό τινος, ὁ ⸀δὲ πάντα κατασκευάσας θεός.
Moses var trofast i hele hans hus som en tjener, til vitnesbyrd om det som skulle bli talt.
καὶ Μωϋσῆς μὲν πιστὸς ἐν ὅλῳ τῷ οἴκῳ αὐτοῦ ὡς θεράπων εἰς μαρτύριον τῶν λαληθησομένων,
Men Kristus er trofast som Sønn over hans hus. Og dette huset er vi, dersom vi holder fast ved frimodigheten og det håpet vi roser oss av.
Χριστὸς δὲ ὡς υἱὸς ἐπὶ τὸν οἶκον αὐτοῦ· ⸀ὃς οἶκός ἐσμεν ἡμεῖς, ⸀ἐὰν τὴν παρρησίαν καὶ τὸ καύχημα τῆς ⸀ἐλπίδος κατάσχωμεν.
Derfor, som Den Hellige Ånd sier: «I dag, om dere hører hans røst,
Διό, καθὼς λέγει τὸ πνεῦμα τὸ ἅγιον· Σήμερον ἐὰν τῆς φωνῆς αὐτοῦ ἀκούσητε,
så gjør ikke hjertene deres harde som under opprøret, på fristelsens dag i ørkenen,
μὴ σκληρύνητε τὰς καρδίας ὑμῶν ὡς ἐν τῷ παραπικρασμῷ, κατὰ τὴν ἡμέραν τοῦ πειρασμοῦ ἐν τῇ ἐρήμῳ,
der fedrene deres prøvde meg og satte meg på prøve, og så mine gjerninger
οὗ ⸀ἐπείρασαν οἱ πατέρες ὑμῶν ⸂ἐν δοκιμασίᾳ⸃ καὶ εἶδον τὰ ἔργα μου
i førti år. Derfor ble jeg vred på denne slekten og sa: De farer alltid vill i hjertet. De har ikke kjent mine veier.
τεσσεράκοντα ἔτη· διὸ προσώχθισα τῇ γενεᾷ ⸀ταύτῃ καὶ εἶπον· Ἀεὶ πλανῶνται τῇ καρδίᾳ· αὐτοὶ δὲ οὐκ ἔγνωσαν τὰς ὁδούς μου·
Så sverget jeg i min vrede: Aldri skal de komme inn til min hvile!»
ὡς ὤμοσα ἐν τῇ ὀργῇ μου· Εἰ εἰσελεύσονται εἰς τὴν κατάπαυσίν μου.
Se til, søsken, at ingen av dere har et ondt og vantro hjerte, så dere faller fra den levende Gud.
βλέπετε, ἀδελφοί, μήποτε ἔσται ἔν τινι ὑμῶν καρδία πονηρὰ ἀπιστίας ἐν τῷ ἀποστῆναι ἀπὸ θεοῦ ζῶντος,
Men oppmuntre hverandre hver dag, så lenge det heter «i dag», så ingen av dere blir forherdet ved syndens bedrag.
ἀλλὰ παρακαλεῖτε ἑαυτοὺς καθʼ ἑκάστην ἡμέραν, ἄχρις οὗ τὸ Σήμερον καλεῖται, ἵνα μὴ σκληρυνθῇ ⸂τις ἐξ ὑμῶν⸃ ἀπάτῃ τῆς ἁμαρτίας·
For vi har fått del i Kristus, så sant vi holder fast ved vår første overbevisning helt til slutten.
μέτοχοι γὰρ ⸂τοῦ Χριστοῦ γεγόναμεν⸃, ἐάνπερ τὴν ἀρχὴν τῆς ὑποστάσεως μέχρι τέλους βεβαίαν κατάσχωμεν.
Som det blir sagt: «I dag, om dere hører hans røst, så gjør ikke hjertene deres harde som under opprøret.»
ἐν τῷ λέγεσθαι· Σήμερον ἐὰν τῆς φωνῆς αὐτοῦ ἀκούσητε, Μὴ σκληρύνητε τὰς καρδίας ὑμῶν ὡς ἐν τῷ παραπικρασμῷ.
For hvem var det som hørte og likevel gjorde opprør? Var det ikke alle de som dro ut av Egypt under Moses?
τίνες γὰρ ἀκούσαντες παρεπίκραναν; ἀλλʼ οὐ πάντες οἱ ἐξελθόντες ἐξ Αἰγύπτου διὰ Μωϋσέως;
Og hvem var det han var vred på i førti år? Var det ikke dem som syndet, de som falt døde om i ørkenen?
τίσιν δὲ προσώχθισεν τεσσεράκοντα ἔτη; οὐχὶ τοῖς ἁμαρτήσασιν, ὧν τὰ κῶλα ἔπεσεν ἐν τῇ ἐρήμῳ;
Og hvem var det han sverget for at de ikke skulle komme inn til hans hvile? Var det ikke dem som var ulydige?
τίσιν δὲ ὤμοσεν μὴ εἰσελεύσεσθαι εἰς τὴν κατάπαυσιν αὐτοῦ εἰ μὴ τοῖς ἀπειθήσασιν;
Så ser vi at de ikke kunne komme inn på grunn av vantro.
καὶ βλέπομεν ὅτι οὐκ ἠδυνήθησαν εἰσελθεῖν διʼ ἀπιστίαν.
←→