TitusKapittel 1

Paulus, Guds tenar og Jesu Kristi apostel, for trua til Guds utvalde og for kunnskap om sanninga som høyrer til gudsfrykt,
med von om evig liv, som Gud, han som ikkje kan lyga, lova frå evige tider,
Men i si tid openberra han ordet sitt gjennom forkynninga som eg vart betrudd med, etter påbod frå Gud, vår frelsar.
Til Titus, mitt ekte barn i den trua vi har saman: Nåde og fred frå Gud Fader og Kristus Jesus, vår frelsar.
Difor lét eg deg vera att på Kreta, så du kunne ordna det som enno stod att, og setja inn eldste i kvar by, slik eg gav deg påbod om.
Ein eldste må vera ulastande, mann til éi kone, og ha truande born som ikkje kan skuldast for utsvevande liv eller ulydnad.
For ein tilsynsmann må vera ulastande som Guds forvaltar, ikkje eigenrådig, ikkje bråsint, ikkje drikkfeldig, ikkje valdsom, ikkje ute etter skammeleg vinning,
men gjestfri, glad i det gode, sindig, rettferdig, gudfryktig og sjølvdisiplinert.
Han må halda fast ved det truverdige ordet i samsvar med læra, så han kan vera i stand til både å formana med den sunne læra og å visa til rette dei som seier imot.
For det finst mange ulydige, tomme pratarar og forførarar, særleg blant dei omskorne.
Dei må få munnkorg på seg, for dei øydelegg heile familiar ved å læra det dei ikkje burde, for skammeleg vinning si skuld.
Ein av deira eigne, ein profet hos dei, har sagt: «Kretarar er alltid løgnarar, vonde villdyr, late magar.»
Dette vitnemålet er sant. Difor skal du tala dei strengt til rette, så dei kan bli sunne i trua
og ikkje gje seg av med jødiske mytar og bod frå menneske som vender seg bort frå sanninga.
Alt er reint for dei reine. Men for dei ureine og vantruande er ingenting reint, for både sinnet og samvitet deira er ureint.
Dei seier at dei kjenner Gud, men med gjerningane sine fornektar dei han. Dei er avskyelege og ulydige, og udugande til all god gjerning.