1. TessalonikerneKapittel 5

Når det gjeld tider og stunder, søsken, treng de ikkje at eg skriv til dykk.
For de veit sjølve godt at Herrens dag kjem som ein tjuv om natta.
Når dei seier: «Fred og tryggleik», då kjem undergangen brått over dei, som riene over ei gravid kvinne, og dei skal ikkje koma unna.
Men de, søsken, er ikkje i mørkret, så den dagen skal overraska dykk som ein tjuv.
For de er alle born av lyset, born av dagen. Vi høyrer ikkje natta eller mørkret til.
Så lat oss då ikkje sova som dei andre, men lat oss vaka og vera edrue.
For dei som søv, søv om natta, og dei som drikk seg fulle, gjer det om natta.
Men vi som høyrer dagen til, lat oss vera edrue og ta på oss trua og kjærleiken som brynje, og vona om frelse som hjelm.
For Gud har ikkje fastsett oss til vreide, men til å oppnå frelse ved vår Herre Jesus Kristus,
han som døydde for oss, så vi skal leva saman med han, anten vi vaker eller søv.
Difor skal de oppmuntra kvarandre og byggja kvarandre opp, slik de alt gjer.
Vi bed dykk, søsken, å kjennast ved dei som arbeider mellom dykk og leier dykk i Herren og rettleier dykk.
Hald dei i høgste ære med kjærleik på grunn av arbeidet deira. Hald fred med kvarandre.
Vi oppmodar dykk, søsken: Rettlei dei som lever uordentleg, trøyst dei motlause, ta dykk av dei veike, ver tolmodige mot alle.
Sjå til at ingen gjev att vondt med vondt, men jag alltid etter det gode mot kvarandre og mot alle.
Ver alltid glade.
Be utan opphald.
Takk i alle ting, for dette er Guds vilje for dykk i Kristus Jesus.
Sløkk ikkje Anden.
Forakt ikkje profetord.
Men prøv alt, og hald fast på det gode.
Hald dykk borte frå all slags vondt.
Må fredens Gud sjølv helga dykk heilt igjennom, og må ånd, sjel og kropp bli fullt ut bevarte utan lyte ved vår Herre Jesu Kristi kome.
Trufast er han som kallar dykk, han skal òg gjera det.
Søsken, be for oss.
Helsa alle søskena med eit heilagt kyss.
Eg pålegg dykk ved Herren at dette brevet blir lese opp for alle søskena.
Nåden frå vår Herre Jesus Kristus vere med dykk.