OrdspråkeneKapittel 4

Høyr, born, på rettleiinga frå ein far, og gjev akt så de kan få innsikt.
For eg gjev dykk god lærdom; forlat ikkje lova mi.
Eg var ein son for far min, øm og den einaste for mor mi.
Han lærte meg og sa til meg: «Lat hjartet ditt halda fast på orda mine. Hald boda mine, så skal du leva.»
Vinn deg visdom, vinn deg innsikt! Gløym ikkje og vik ikkje frå orda frå munnen min.
Forlat henne ikkje, og ho skal verna deg. Elsk henne, og ho skal vakta deg.
Byrjinga på visdom er: Vinn deg visdom! Ja, for alt du eig, vinn deg innsikt.
Hald henne høgt, og ho skal opphøgja deg. Ho skal æra deg når du omfamnar henne.
Ho skal gje hovudet ditt ein vakker krans; ei herleg krone skal ho gje deg.»
Høyr, son min, og ta imot orda mine, så skal du få mange leveår.
Eg har lært deg visdoms veg, eg har ført deg på rettferdige stigar.
Når du går, skal stega dine ikkje bli hindra, og når du spring, skal du ikkje snubla.
Hald fast på rettleiinga, slepp henne ikkje! Vern henne, for ho er livet ditt.
Gå ikkje inn på stigen til dei ugudelege, og vandra ikkje på vegen til dei vonde.
Sky han, gå ikkje på han! Vik bort frå han og gå forbi.
For dei kan ikkje sova utan å ha gjort vondt, og søvnen blir teken frå dei om dei ikkje får nokon til å falla.
For dei et vondskaps brød og drikk valdens vin.
Men stigen til dei rettferdige er som morgonlyset, som skin sterkare og sterkare til det blir full dag.
Vegen til dei ugudelege er som mørkret; dei veit ikkje kva dei snublar i.
Son min, gjev akt på orda mine! Bøy øyret ditt til det eg seier.
Lat dei ikkje vika frå auga dine, gøym dei i hjartet ditt.
For dei er liv for dei som finn dei, og lækjedom for heile kroppen.
Vakta hjartet ditt framfor alt du vaktar, for frå det spring livsens kjelder.
Hald ein falsk munn borte frå deg, og lat svikefulle lepper vera langt frå deg.
Lat auga dine sjå beint fram, og lat augneloka dine retta seg rett framfor deg.
Jamna stigen for foten din, så alle vegane dine blir trygge.
Vik ikkje til høgre eller venstre, hald foten din borte frå det vonde.