SakarjaKapittel 12

Et budskap, Herrens ord om Israel. Så sier Herren, han som spente ut himmelen, la jordens grunnvoll og formet menneskets ånd i dets indre:
Ein profetbodskap frå Herren om Israel. Så seier Herren, han som spente ut himmelen, grunnla jorda og forma menneskeånda i mennesket:
Se, jeg gjør Jerusalem til en berusende skål for alle folkene rundt omkring. Også Juda skal være med i beleiringen av Jerusalem.
Sjå, eg gjer Jerusalem til ei skål med svimling for alle folka rundt omkring. Også Juda skal verta med i kringsetjinga av Jerusalem.
På den dagen skal jeg gjøre Jerusalem til en tung stein for alle folk. Alle som prøver å løfte den, skal rive seg opp, og alle jordens folkeslag skal samle seg mot den.
Den dagen skal eg gjera Jerusalem til ein tung stein for alle folka. Alle som prøver å lyfta han, skal riva seg opp. Alle jordens folk skal samlast mot byen.
På den dagen, sier Herren, skal jeg slå hver hest med forvirring og dens rytter med galskap. Men over Judas hus skal jeg holde øynene åpne, og alle folkenes hester skal jeg slå med blindhet.
Den dagen, seier Herren, skal eg slå kvar hest med redsle og rytteren med vanvit. Men over Judas hus skal eg opna augo mine, og kvar hest hjå folkeslaga skal eg slå med blindskap.
Da skal Judas ledere si i sitt hjerte: Styrke for meg er Jerusalems innbyggere gjennom Herren over hærskarene, deres Gud.
Då skal leiarane i Juda seia i hjarta sitt: «Innbyggjarane i Jerusalem er styrken min gjennom Herren over hærskarane, deira Gud.»
På den dagen skal jeg gjøre Judas ledere lik en ildpanne blant ved og en brennende fakkel blant kornbånd. De skal fortære alle folkene rundt omkring, til høyre og til venstre. Og Jerusalem skal fortsatt ligge på sitt sted, i Jerusalem.
Den dagen skal eg gjera leiarane i Juda som ei eldpanne mellom ved, og som ei brennande fakkel mellom kornband. Dei skal fortæra alle folka rundt omkring, til høgre og til venstre. Og Jerusalem skal framleis verta buande på sin plass, i Jerusalem.
Herren skal frelse Judas telt først, for at ikke Davids hus og Jerusalems innbyggere skal få større ære enn Juda.
Herren skal frelsa Judas telt først, så ikkje æra til Davids hus og æra til dei som bur i Jerusalem, skal verta større enn Judas ære.
På den dagen skal Herren verne Jerusalems innbyggere. Den som snubler blant dem, skal på den dagen være som David, og Davids hus skal være som Gud, som Herrens engel foran dem.
Den dagen skal Herren verna dei som bur i Jerusalem. Den som snublar mellom dei, skal den dagen vera som David, og Davids hus skal vera som Gud, som Herrens engel framfor dei.
På den dagen skal jeg søke å tilintetgjøre alle folkeslagene som kommer mot Jerusalem.
Den dagen skal eg søkja å øydeleggja alle folkeslaga som kjem mot Jerusalem.
Over Davids hus og over Jerusalems innbyggere skal jeg utgyte nådens og bønnfallelsens Ånd. De skal se på meg, ham som de har gjennomboret. De skal sørge over ham som en sørger over sin eneste sønn, og klage bittert over ham som en klager over sin førstefødte.
Og eg skal ause ut over Davids hus og over dei som bur i Jerusalem, nådens og bønens Ande. Då skal dei sjå opp til meg, han som dei har gjennombora. Dei skal sørgja over han som ein sørgjer over einaste barnet sitt, og klaga bittert over han som ein klagar over den førstefødde.
På den dagen skal sorgen i Jerusalem være stor, som sorgen over Hadad-Rimmon i Megiddo-dalen.
Den dagen skal sørgjeklaga i Jerusalem vera like stor som sørgjeklaga over Hadad-Rimmon på Megiddo-sletta.
Landet skal sørge, hver slekt for seg: Davids hus for seg og deres kvinner for seg, Natans hus for seg og deres kvinner for seg,
Landet skal sørgja, kvar ættgrein for seg. Ættgreina til Davids hus for seg, og kvinnene deira for seg. Ættgreina til Natans hus for seg, og kvinnene deira for seg.
Levis hus for seg og deres kvinner for seg, Sjimis slekt for seg og deres kvinner for seg,
Ættgreina til Levi-huset for seg, og kvinnene deira for seg. Ættgreina til Sjimi for seg, og kvinnene deira for seg.
alle de gjenværende slektene, hver slekt for seg og deres kvinner for seg.
Alle dei attverande ættgreinene, kvar ættgrein for seg, og kvinnene deira for seg.