SalmeneKapittel 116

Jeg elsker Herren, for han hører min røst og mine bønner.
אָ֭הַבְתִּי כִּֽי־יִשְׁמַ֥ע ׀ יְהוָ֑ה אֶת־ק֝וֹלִ֗י תַּחֲנוּנָֽי׃ ‬
Han bøyde sitt øre til meg, og jeg vil påkalle ham så lenge jeg lever.
כִּֽי־הִטָּ֣ה אָזְנ֣וֹ לִ֑י וּבְיָמַ֥י אֶקְרָֽא׃ ‬
Dødens rep omslynget meg, dødsrikets trengsler rammet meg. Nød og sorg fant jeg.
אֲפָפ֤וּנִי ׀ חֶבְלֵי־מָ֗וֶת וּמְצָרֵ֣י שְׁא֣וֹל מְצָא֑וּנִי צָרָ֖ה וְיָג֣וֹן אֶמְצָֽא׃ ‬
Da påkalte jeg Herrens navn: Å Herre, frels min sjel!
וּבְשֵֽׁם־יְהוָ֥ה אֶקְרָ֑א אָנָּ֥ה יְ֝הוָ֗ה מַלְּטָ֥ה נַפְשִֽׁי׃ ‬
Herren er nådig og rettferdig, vår Gud er barmhjertig.
חַנּ֣וּן יְהֹוָ֣ה וְצַדִּ֑יק וֵ֖אלֹהֵ֣ינוּ מְרַחֵֽם׃ ‬
Herren vokter de enfoldige. Jeg var i nød, og han frelste meg.
שֹׁמֵ֣ר פְּתָאיִ֣ם יְהֹוָ֑ה דַּ֝לּוֹתִ֗י וְלִ֣י יְהוֹשִֽׁיעַ׃ ‬
Vend tilbake til din hvile, min sjel, for Herren har handlet vel mot deg.
שׁוּבִ֣י נַ֭פְשִׁי לִמְנוּחָ֑יְכִי כִּֽי־יְ֝הוָ֗ה גָּמַ֥ל עָלָֽיְכִי׃ ‬
For du har fridd min sjel fra døden, mitt øye fra tårer, min fot fra fall.
כִּ֤י חִלַּ֥צְתָּ נַפְשִׁ֗י מִ֫מָּ֥וֶת אֶת־עֵינִ֥י מִן־דִּמְעָ֑ה אֶת־רַגְלִ֥י מִדֶּֽחִי׃ ‬
Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
אֶ֭תְהַלֵּךְ לִפְנֵ֣י יְהוָ֑ה בְּ֝אַרְצ֗וֹת הַֽחַיִּֽים׃ ‬
Jeg holdt fast på min tro, selv da jeg sa: Jeg er hardt plaget.
הֶ֭אֱמַנְתִּי כִּ֣י אֲדַבֵּ֑ר אֲ֝נִ֗י עָנִ֥יתִי מְאֹֽד׃ ‬
Jeg sa i min hast: Hvert menneske er en løgner.
אֲ֭נִי אָמַ֣רְתִּי בְחָפְזִ֑י כָּֽל־הָאָדָ֥ם כֹּזֵֽב׃ ‬
Hvordan skal jeg gjengjelde Herren all hans godhet mot meg?
מָֽה־אָשִׁ֥יב לַיהוָ֑ה כָּֽל־תַּגְמוּל֥וֹהִי עָלָֽי׃ ‬
Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
כּוֹס־יְשׁוּע֥וֹת אֶשָּׂ֑א וּבְשֵׁ֖ם יְהוָ֣ה אֶקְרָֽא׃ ‬
Mine løfter til Herren vil jeg holde, foran hele hans folk.
נְ֭דָרַי לַיהוָ֣ה אֲשַׁלֵּ֑ם נֶגְדָה־נָּ֝֗א לְכָל־עַמּֽוֹ׃ ‬
Dyrebar i Herrens øyne er døden til hans trofaste.
יָ֭קָר בְּעֵינֵ֣י יְהוָ֑ה הַ֝מָּ֗וְתָה לַחֲסִידָֽיו׃ ‬
Å Herre, jeg er din tjener, jeg er din tjener, din tjenestekvinnes sønn. Du har løst mine lenker.
אֽ͏ָנָּ֣ה יְהוָה֮ כִּֽי־אֲנִ֢י עַ֫בְדֶּ֥ךָ אֲ‍ֽנִי־עַ֭בְדְּךָ בֶּן־אֲמָתֶ֑ךָ פִּ֝תַּ֗חְתָּ לְמוֹסֵרָֽי׃ ‬
Til deg vil jeg bære frem takkoffer og påkalle Herrens navn.
לְֽךָ־אֶ֭זְבַּח זֶ֣בַח תּוֹדָ֑ה וּבְשֵׁ֖ם יְהוָ֣ה אֶקְרָֽא׃ ‬
Mine løfter til Herren vil jeg holde, foran hele hans folk.
נְ֭דָרַי לַיהוָ֣ה אֲשַׁלֵּ֑ם נֶגְדָה־נָּ֝֗א לְכָל־עַמּֽוֹ׃ ‬
I forgårdene til Herrens hus, midt i deg, Jerusalem! Halleluja!
בְּחַצְר֤וֹת ׀ בֵּ֤ית יְהוָ֗ה בְּֽת֘וֹכֵ֤כִי יְֽרוּשָׁלִָ֗ם הַֽלְלוּ־יָֽהּ׃ ‬