FLOGVIT
Tema
.bible

SalmeneKapittel 81

+ UndertekstGrunntekst← ForrigeNeste →
Til korlederen. På Gittit. Av Asaf.
לַמְנַצֵּ֬חַ ׀ עַֽל־הַגִּתִּ֬ית לְאָסָֽף׃ ‬
Syng med jubel for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
הַ֭רְנִינוּ לֵאלֹהִ֣ים עוּזֵּ֑נוּ הָ֝רִ֗יעוּ לֵאלֹהֵ֥י יַעֲקֹֽב׃ ‬
Stem i sang og slå på tamburin, på den vakre lyre og harpe!
שְֽׂאוּ־זִ֭מְרָה וּתְנוּ־תֹ֑ף כִּנּ֖וֹר נָעִ֣ים עִם־נָֽבֶל׃ ‬
Blås i horn ved nymåne, ved fullmåne, på vår høytidsdag!
תִּקְע֣וּ בַחֹ֣דֶשׁ שׁוֹפָ֑ר בַּ֝כֵּ֗סֶה לְי֣וֹם חַגֵּֽנוּ׃ ‬
For dette er en lov for Israel, en forskrift fra Jakobs Gud.
כִּ֤י חֹ֣ק לְיִשְׂרָאֵ֣ל ה֑וּא מִ֝שְׁפָּ֗ט לֵאלֹהֵ֥י יַעֲקֹֽב׃ ‬
Han satte det som et vitnesbyrd for Josef da han dro ut mot Egypts land. Jeg hører et språk jeg ikke kjenner:
עֵד֤וּת ׀ בִּֽיה֘וֹסֵ֤ף שָׂמ֗וֹ בְּ֭צֵאתוֹ עַל־אֶ֣רֶץ מִצְרָ֑יִם שְׂפַ֖ת לֹא־יָדַ֣עְתִּי אֶשְׁמָֽע׃ ‬
«Jeg løftet byrden fra hans skulder, hans hender slapp å bære kurven.
הֲסִיר֣וֹתִי מִסֵּ֣בֶל שִׁכְמ֑וֹ כַּ֝פָּ֗יו מִדּ֥וּד תַּעֲבֹֽרְנָה׃ ‬
I nøden ropte du, og jeg fridde deg ut. Jeg svarte deg skjult i tordenen, jeg prøvde deg ved Meribas vann. Sela
בַּצָּרָ֥ה קָרָ֗אתָ וָאֲחַ֫לְּצֶ֥ךָּ אֶ֭עֶנְךָ בְּסֵ֣תֶר רַ֑עַם אֶבְחָֽנְךָ֨ עַל־מֵ֖י מְרִיבָ֣ה סֶֽלָה׃ ‬
Hør, mitt folk, jeg vil vitne for deg! Israel, om du bare ville lytte til meg!
שְׁמַ֣ע עַ֭מִּי וְאָעִ֣ידָה בָּ֑ךְ יִ֝שְׂרָאֵ֗ל אִם־תִּֽשְׁמַֽע־לִֽי׃ ‬
Det skal ikke være noen fremmed gud hos deg, du skal ikke tilbe en utlendings gud.
לֹֽא־יִהְיֶ֣ה בְ֭ךָ אֵ֣ל זָ֑ר וְלֹ֥א תִ֝שְׁתַּחֲוֶ֗ה לְאֵ֣ל נֵכָֽר׃ ‬
Jeg er Herren din Gud, som førte deg opp fra Egypts land. Åpne din munn vidt, og jeg vil fylle den!
אָנֹכִ֨י ׀ יְה֘וָ֤ה אֱלֹהֶ֗יךָ הַֽ֭מַּעַלְךָ מֵאֶ֣רֶץ מִצְרָ֑יִם הַרְחֶב־פִּ֝֗יךָ וַאֲמַלְאֵֽהוּ׃ ‬
Men mitt folk hørte ikke på min røst, Israel ville ikke ha meg.
וְלֹא־שָׁמַ֣ע עַמִּ֣י לְקוֹלִ֑י וְ֝יִשְׂרָאֵ֗ל לֹא־אָ֥בָה לִֽי׃ ‬
Så lot jeg dem fare i hjertets stahet, de fikk følge sine egne planer.
וָֽ֭אֲשַׁלְּחֵהוּ בִּשְׁרִיר֣וּת לִבָּ֑ם יֵ֝לְכ֗וּ בְּֽמוֹעֲצוֹתֵיהֶֽם׃ ‬
Om bare mitt folk ville høre på meg, om Israel ville vandre på mine veier!
ל֗וּ עַ֭מִּי שֹׁמֵ֣עַֽ לִ֑י יִ֝שְׂרָאֵ֗ל בִּדְרָכַ֥י יְהַלֵּֽכוּ׃ ‬
Da ville jeg snart kue deres fiender og vende min hånd mot deres motstandere.
כִּ֭מְעַט אוֹיְבֵיהֶ֣ם אַכְנִ֑יעַ וְעַ֥ל צָ֝רֵיהֶ֗ם אָשִׁ֥יב יָדִֽי׃ ‬
De som hater Herren, ville underkaste seg ham i falskhet, og deres straff ville vare for evig.
מְשַׂנְאֵ֣י יְ֭הוָה יְכַֽחֲשׁוּ־ל֑וֹ וִיהִ֖י עִתָּ֣ם לְעוֹלָֽם׃ ‬
Jeg ville gi dem å spise av den fineste hvete, og med honning fra klippen ville jeg mette deg.»
וֽ͏ַ֭יַּאֲכִילֵהוּ מֵחֵ֣לֶב חִטָּ֑ה וּ֝מִצּ֗וּר דְּבַ֣שׁ אַשְׂבִּיעֶֽךָ׃ ‬
←→