EsekielKapittel 31

I det ellevte året, i den tredje måneden, på den første dagen i måneden, kom Herrens ord til meg:
I det ellevte året, i den tredje månaden, på den første dagen i månaden, kom Herrens ord til meg:
Menneske, si til farao, Egypts konge, og til hans hærskare: Hvem kan du sammenlignes med i din storhet?
Menneske, sei til farao, kongen av Egypt, og til heile hans folkemengd: Kven kan du samanliknast med i din stordom?
Se, Assur var som en seder på Libanon med vakre greiner og skyggefull krone og høy vekst, og dens topp nådde opp blant de tette grenene.
Sjå, Assyria var som ein seder på Libanon, med vakre greiner og skuggerik krone og høg vekst, og toppen hans nådde opp mellom dei tette greinene.
Vannet ga den vekst, dypet lot den skyte i været. Dets strømmer fløt rundt stedet der den var plantet, og dets kanaler sendte vann ut til alle markens trær.
Vatnet fekk han til å veksa, djupet lyfta han opp. Elvane deira rann rundt staden der han var planta, og kanalane deira sende vatn ut til alle trea på marka.
Derfor ble den høyere enn alle markens trær. Dens kvister ble mange, og grenene ble lange på grunn av det rike vannet da den skjøt dem ut.
Difor vart han høgare enn alle trea på marka. Greinene hans vart mange og kvistane lange på grunn av alt vatnet som strauma til han.
I dens greiner bygde alle himmelens fugler rede, under dens kvister fødte alle markens dyr, og i dens skygge bodde alle de store folkeslagene.
Alle fuglane under himmelen bygde reir i greinene hans, og alle dyra på marka fødde ungane sine under kvistane hans. Alle dei mange folkeslaga budde i skuggen hans.
Den var vakker i sin storhet, med sine lange greiner, for dens røtter nådde ned til rikelig vann.
Han var vakker i sin stordom, med sine lange greiner, for røtene hans nådde ned til mykje vatn.
Ingen seder i Guds hage kunne måle seg med den. Ingen sypress lignet dens greiner, ingen platan hadde kvister som dens. Intet tre i Guds hage kunne sammenlignes med den i skjønnhet.
Sedrane i Guds hage kunne ikkje måla seg med han. Sypressane kunne ikkje samanliknast med greinene hans, og platantrea var ikkje som kvistane hans. Ikkje noko tre i Guds hage kunne måla seg med han i venleik.
Jeg gjorde den vakker med dens mange greiner, og alle Edens trær i Guds hage misunnet den.
Eg gjorde han vakker med hans mange greiner, og alle trea i Eden, dei som var i Guds hage, var misunnelege på han.
Derfor sier Herren Gud: Fordi den vokste seg så høy og strakte sin topp opp blant de tette grenene, og hjertet ble hovmodig over dens høyde,
Difor seier Herren Gud: Fordi han vart så høg og strekte toppen sin opp mellom dei tette greinene, og fordi hjartet hans vart hovmodig av høgda,
så overgir jeg den i hendene på en mektig hersker over folkene. Han skal gjøre med den som den fortjener. Jeg har støtt den bort.
så gav eg han over i hendene på herskaren over folkeslaga. Han handla med han som han fortente, og eg dreiv han bort for hans vondskap.
Fremmede, de mest grusomme blant folkene, har hogd den ned og kastet den fra seg. På fjellene og i alle dalene falt grenene, og kvistene ble knekt i alle landets raviner. Alle jordens folk dro bort fra dens skygge og forlot den.
Framande folk, dei mest grufulle av folkeslaga, hogg han ned og let han liggja. Greinene hans fall på fjella og i alle dalane, og kvistane hans vart brotne i alle elvefara i landet. Alle folka på jorda gjekk bort frå skuggen hans og forlét han.
På dens falne stamme slår alle himmelens fugler seg ned, og ved dens greiner holder alle markens dyr til.
På den falne stammen hans slår alle fuglane under himmelen seg ned, og alle dyra på marka held til mellom greinene hans.
Dette skjedde for at ingen trær ved vannet skal hovmode seg over sin høyde eller strekke sin topp opp blant de tette grenene, og for at ingen som drikker vann, skal stå så høyt i sin kraft. For de er alle overgitt til døden, til jordens dyp, blant menneskenes barn, til dem som går ned i graven.
Dette hende for at ingen tre ved vatnet skal veksa seg så høge eller strekkja toppane sine opp mellom dei tette greinene, og for at ingen tre som drikk vatn, skal stå så stolte i høgda si. For dei er alle overgjevne til døden, til verda der nede, saman med menneska, til dei som fer ned i grava.
Så sier Herren Gud: Den dagen den fór ned til dødsriket, lot jeg dypet sørge. Jeg dekket det til for dens skyld, holdt tilbake dets strømmer, og de store vannene stanset. Jeg kledde Libanon i sort for dens skyld, og alle markens trær visnet av sorg.
Så seier Herren Gud: Den dagen han for ned til dødsriket, lét eg djupet sørgja over han. Eg heldt attende elvane, og dei store vatna vart stogga. Eg kledde Libanon i svart for hans skuld, og alle trea på marka visna bort.
Ved drønnet av dens fall fikk jeg folkene til å skjelve da jeg sendte den ned til dødsriket sammen med dem som går ned i graven. Da ble alle Edens trær trøstet i jordens dyp, de ypperste og beste fra Libanon, alle som drakk vann.
Lyden av fallet hans fekk folkeslaga til å skjelva då eg sende han ned til dødsriket saman med dei som fer ned i grava. Då vart alle trea i Eden trøysta i verda der nede, dei beste og finaste trea frå Libanon, alle som drakk vatn.
Også de fór med den ned til dødsriket, til dem som var drept med sverd – de som hadde vært dens arm og hadde bodd i dens skygge blant folkene.
Også dei for ned med han til dødsriket, til dei som var drepne med sverd. Dei som var hans støtte, hadde budd i skuggen hans mellom folkeslaga.
Hvem av Edens trær kan du sammenlignes med i herlighet og storhet? Du skal føres ned sammen med Edens trær til jordens dyp. Blant de uomskårne skal du ligge, sammen med dem som er drept ved sverdet. Dette er farao og hele hans hærskare, sier Herren Gud.
Kven av trea i Eden kan du samanliknast med i herlegdom og stordom? Likevel skal du støytast ned saman med trea frå Eden til verda der nede. Du skal liggja mellom dei uomskorne, saman med dei som er drepne med sverd. Dette er farao og heile hans folkemengd, seier Herren Gud.