SalmeneKapittel 57

Til kormeisteren. «Øydelegg ikkje.» Ein miktam av David, då han rømde frå Saul og gøymde seg i hola.
Ver meg nådig, Gud, ver meg nådig! For mi sjel søkjer tilflukt hos deg. I skuggen av vengene dine vil eg gøyma meg til øydelegginga er over.
Eg ropar til Gud, Den høgste, til Gud som fullfører sitt verk for meg.
Han skal senda hjelp frå himmelen og frelsa meg. Han vanærar den som vil sluka meg. Sela. Gud skal senda sin nåde og si sanning.
Mi sjel er midt mellom løver, eg ligg mellom eldsprutande menneske, tennene deira er spyd og piler, og tunga deira er eit kvast sverd.
Reis deg høgt over himmelen, Gud! Lat din herlegdom vera over heile jorda!
Dei har sett opp eit garn for føtene mine, mi sjel var nedbøygd. Dei grov ei grøft framfor meg, men sjølve fall dei ned i henne. Sela.
Mitt hjarte er fast, Gud, mitt hjarte er fast. Eg vil syngja og lovprisa.
Vakna, mi sjel! Vakna, harpe og lyre! Eg vil vekkja morgonroden.
Eg vil takka deg mellom folka, Herren. Eg vil lovsynga deg mellom nasjonane.
For din nåde er stor, heilt opp til himmelen, og di sanning når til skyene.
Reis deg høgt over himmelen, Gud! Lat din herlegdom vera over heile jorda!